Samsung Galaxy Note 10.1 i butikkerne næste uge

Med Galaxy Note 10.1 bruger Samsung ideen om smartphonen Galaxy Note i et større format. Den er ikke bare tænkt til at surfe, læse mails og dokumenter med. Man skal faktisk kunne arbejde med den og skabe eget indhold.

På mobilsiden har Samsung et fast greb om markedet med mange succesfulde og enestående modeller. Ikke mindst topmodellen Galaxy S III. Bland tablets ser det ud til at være sværere at skille sig ud, med mange modeller fra forskellige producenter, som alle minder om hinanden. De har selvfølgelig alle forskellige løsninger og kvaliteter, men funktionerne er meget ens.

Galaxy Note 10.1 skiller sig alligevel ud. Især takket være pennen, som ikke bare er et praktisk alternativ til en finger, den tilfører faktisk noget, da det er en trykfølsom pen. Det bliver altså betydelig lettere at skitsere, tegne og skrive i hånden. Tegngenkendelse og hjælpemidler til at gøre resultatet pænere er også indbygget.Noteværktøjet S Note er blevet opdateret for at gøre det endnu nemmere og hurtigere at oprette noter og skitser på farten. Man får også Polaris Office til dokumenter og Adobe Photoshop Touch med til at redigere billeder med penne. Meget godt!

For at drage nytte af den større skærm har man også indført muligheden for at dele skærmen, således at man kan have to forskellige applikationer oppe samtidig. Det gør det for eksempel meget nemt at trække et billede fra en webside til et dokument. Man kan også formindske videoafspilleren, så man for eksempel kan tjekke oplysninger på IMBD uden at behøve at pause filmen.

Specifikationer:
Android 4.0
Skærm: 10,1 tommer 1280×800 LCD
Processor: Quad core 1,4 GHz
Hukommelse: 2 GB
Lagring: 16 GB + microSD
Dobbelt kamera
Trådløst: Wifi 802.11b/g/n, Bluetooth 4.0
Batteri: 7 000 mAh

Galaxy Note 10.1 kan købes i butikkerne allerede i næste uge til en pris på 5.000 kroner.

Vi vil vende tilbage efter weekenden med en test!

Les videre
Exit mobile version