Samsung ATIV Tab og S nu i butikkerne

Som rosinen i pølseenden efter HTC og Nokia er Samsung nu klar med en smartphone baseret på Windows Phone 8 og en tablet baseret på Windows RT.

Knap en måned efter konkurrenterne er Samsung nu klar med den Windows Phone 8-baserede smartphone, Samsung ATIV S, som kan købes i butikkerne nu. Det samme gælder den Windows RT-baserede Samsung ATIV Tab.

Begge produkter blev lanceret allerede i august måned i forbindelse med IFA-messen i Berlin, men har altså ladet vente på sig.

ATIV S er en smartphone baseret på Windows 8 Phone. Den er udstyret med en 1.5 GHz dual core-processor med 1GB RAM. 16GB intern hukommelse og plads til microSD. Understøtter HSPA+ og når hastigheder på op til 42Mbit/s. Batteri på 2,300mAh, vejer 135 gram og er 8,7mm. tynd. Kamera på for- og bagside, Bluetooth v 3.0, USB 2.0, WiFi 802.11 a/b/g/n (2.4 & 5 GHz) og WiFi Direct. Vejledende udsalgspris 4.200 kroner.

ATIV TAB er en tablet baseret på Windows RT. Udstyret med 1.5 GHz dual core-processor med 2GB RAM. 32GB intern hukommelse og plads til microSD på op til 64GB. Batteri på 8,200 mAh, vejer 570 gram og er 8,9 mm. tynd. Kamera på for- og bagside, Bluetooth v 4.0, USB 2.0, WiFi 802.11 a/b/g/n (2.4 & 5 GHz), WiFi Direct, WiFi Channel Bonding, Micro HDMI og understøtter NFC. Vejledende udsalgspris 6.000 kroner.

Les videre
Exit mobile version