Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Sådan føles iPhone 5

Her er vores indtryk efter et par timer med den helt nye iPhone 5.

Skrevet af / 29/09/2012 - 12:25
Sådan føles iPhone 5

Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at Apples seneste iPhone blev frigivet i dag. I store byer slyngede lange køer sig uden for butikkerne i nat. Nu har vi fået fingrene i en, og her er vores første indtryk.

I modsætning til lanceringen af iPhone 4S, så er der nu helt åbenbart mange fysiske forskelle fra forgængeren. Den er 18% tyndere og 20% lettere, hvilke faktisk er en mærkbar forskel, og den føles nu meget let i hånden. En grund hertil er bagsiden, som nu er i aluminium i stedet for glas, hvilket også løser problemet med revner, når man taber den på jorden. Om det i stedet bliver et problem med ridser, får vi at se, når den har ligget og rodet rundt i lommen et par uger. Lige pakket ud af kassen føles finishen meget god, og vi må sige, at Apple endnu engang er lykkedes med at skabe et produkt, som man ønsker at eje, når man ser det.En anden grund til, at den er tyndere, er, at den trykfølsomme skærm nu er integreret i glasset, hvilket gør, at ikonerne mere end nogensinde føles som de ligger direkte på overfladen. At skærmen er blevet større, eller fremfor alt højere, er ved første øjekast praktisk, da man får plads til en ekstra række ikoner. Man kan stadig nå tværs over skærmen med tommelfingeren, men det er lige før, man ikke kan nå den øverste del af skærmen uden at skifte greb. At man får plads til en ekstra dag i kalenderen lyder måske ikke så ophidsende, men er en hverdagsirritation, som man nu slipper for. Gamle apps får en kedelig stribe foroven og forneden, men det er et midlertidig problem, da en mængder apps nu opdateres.Til at se film er det nye 16:9 format ideelt, og der er mere smæk i farverne. Det bliver endnu mere tydeligt, når man kigger på billeder. Apropos billeder, så har kameraet også fået en opdatering. Rent fysisk, så er det af nødvendighed blevet gjort tyndere, men Apple mener, at optikken er mindst lige så god (og har noget større vidvinkel). Hvad der derimod er sket er, at behandlingen af billederne er blevet forbedret, det skulle gå hurtigere, og støjreduktionen er mere avanceret. At det skulle gå hurtigere, er ikke noget vi mærkede i dag, men lad os vende tilbage til det i vores kommende, omfattende test af kameraet. Derimod er det åbenlyst, at du får langt mere brugbare billeder i dårlig belysning. Med tanke på hvor mange mobilbilleder, der tages til fester og på restauranter, så er det ikke en uvæsentlig fordel.

Billeder taget i halvmørke (iPhone 5 til venstre, iPhone 4S til højre).

At billederne kan behandles bedre og hurtigere beror delvis på den nye A6-processor, som på trods af at den er fysisk mindre, har betydelig flere hestekræfter under hjelmen. Vores testprogram er enig, og siger at den er omkring dobbelt så hurtig som iPhone 4S. Det er måske ikke noget man mærker, når man spiller Angry Birds, men håndtering af video, grafikintensive spil og tunge websider føles bestemt meget hurtigere. Det går hurtigere at surfe, hvilket givetvis skyldes, at både den trådløse netværksforbindelse og mobilforbindelsen er blevet betydelig hurtigere. Selv hvis man ikke er kunde hos et teleselskab, som understøtter 4G/LTE på 1800 Mhz-båndet, som er den eneste danske frekvens, som understøttes af iPhone 5, så skal man ikke foragte støtte for DC HSDPA, som giver maksimal hastighed på 42 Mbit /s. Det er mere end nok for de fleste.Det nye dockingstik Lightning indebærer jo irriterende nok, at alle vore iPod-højttalere, biltilbehør og opladedocks pludselig har brug for en adapter til 229 kroner. Men det var et skridt, som Apple var tvunget til at tage før eller senere. Det gamle stik var jo ganske gigantisk og ikke specielt fleksibelt. At det gør, at man nu får plads til bedre højttalere på undersiden, er faktisk ganske fint. Lyden er tydeligere, og fremfor alt kan man få højere lydvolumen.

At kortene ikke er noget at råbe hurra for har vel ikke forbigået nogen. Det hører dog mere til afdelingen iOS 6, som vi tager for sig, da det jo også gælder gamle modeller, der opgraderes.

Samlet set er vi tilfredse med iPhone 5. At Apple ikke byder på nogle revolutioner er ingen overraskelse, men lige præcis som de plejer at gøre med alle deres produkter. Man lancerer en Macbook Air, en iPod Nano eller en iPhone, som overrasker alle. Senere finsliber man konceptet hvert år, opgraderer til seneste tekniske standarder og ændrer et par detaljer her og der.

Specifikationer
Operativ: iOS 6
Skærm: 4″, 1136×640
Processor: Apple A6
Hukommelse: 16/32/64 GB
Kamera: 8 Mp + 720p
Trådløst: WLAN 802.11a/b/g/n
Størrelse: 115,2 x 58,6 x 7,6 mm
Vikt: 112 gram
Batteri: 8 h samtale, 10/8h surfing, 225 h standby

16 GB modellen koster 5.199 kroner
32 GB modellen koster 5.999 kroner
64 GB modellen koster 6.799 kroner

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top