TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Sådan bliver Samsung Galaxy S6

Nu har vi set de første rygter om Samsungs kommende topmodel. Læs mere her.

Af / 05/11/2014 - 18:58
Sådan bliver Samsung Galaxy S6

Under kodenavnet “Project Zero” arbejder Samsung på efterfølgeren til Galaxy S5, der blev lanceret i februar i år i Barcelona i forbindelse med Mobile World Congress. Det skriver bloggen Sammobile.

Samsungs mobilforretning har oplevet faldende indtjening i år, og derfor er forventningerne til en kommende Galaxy S6 ekstra store.

Ifølge Sammmobile betyder det, at Samsung denne gang udvikler Galaxy S6 helt fra bunden i stedet for blot at bygge videre på sidste års model, hvilket ellers har været princippet siden lanceringen af Galaxy S III. Blandt andet regner Sammobile med, at den kommende topmodel vil blive fremstillet af metal i stedet for plastic.

Skærmstørrelsen er endnu ikke fastlagt, men tæt på sikkert skulle det være, at telefonen får Quad HD opløsning på 2.560 x 1.440 pixels, og derudover får den samme IMX240 kamera-sensor, som sidder i Galaxy Note 4, som Samsung lancerede i forbindelse med årets IFA-messe i Berlin.

Om kameraet bliver på 16 eller 20 MP vides endnu ikke. Frontkameraet skulle til gengæld blive på 5 MP.

Annonce

Af lagerplads skal Galaxy S6 blive udstyret med enten 32, 64 eller 128 GB afhængig af modellen, mens processoren bliver en 64-bit octa-core processor fordelt på fire Cortex-A53- og fire Cortex A57-kerner. Den nyeste Lollipop-version af Android understøtter 64-bit.

Der vil også komme en variant med Qualcomms Snapdragon-processor. I dette tilfælde den spritnye Snapdragon 810, som også er en 64-bit processor.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ingen Nothing Phone (4) i år: Her er planen i stedet

Helbredsproblemer som dit smartwatch overser

Pixel 10a er her: Samme pris, nyt design og (lidt) mere AI

iPhone 18-rygter bekræftet!

Universal Airtag til halv pris

Tid til at udskifte din Galaxy S21?

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris