Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Vi udfører vedligeholdelse på vores hjemmeside fra kl. 23.00 den 22.04.24. Der vil forekomme nedetid.

Rejse-apps

Med disse apps er du forberedt på alt, hvad sommerferien kan bringe.

Skrevet af / 04/07/2014 - 11:46
Rejse-apps

sas

SAS

Android, iPhone – Gratis
Scandinavian Airlines var sent ude med deres egen app, men den var værd at vente på, for man kan næsten alt: Logge ind på sin konto og synkronisere al info til mobilen. Købe rejser med kreditkort eller point. Ændre en kommende rejse. Og holde styr på sine EuroBonus-point samt alle transaktioner. Derudover kan man selvfølgelig tjekke ind til sin afgang, vælge siddeplads og downloade boardingpas. Alt, hvad man har brug for til sin SAS-rejse, med andre ord.

 

norwegian

Norwegian

Android, iPhone – Gratis
Også Norwegians app er fuld af smarte funktioner. Man kan logge ind og gemme al vigtig information på mobilen, så man ikke har brug for at være online undervejs. Alle rejsedokumenter sorteres og opdateres, hvis der sker ændringer. Rejseinformation som billetter og boardingpas ordnes pænt i mapper, og man får push-meddelelser om kommende rejser. Man kan også tilføje rejser bestilt af andre og ændre sine fleksible billetter til andre afgange.

 

swediavia

Swediavia Swedish Airports

Android, iPhone, iPad – Gratis
Hvis man flyver meget til eller fra svenske lufthavne, så er deres app praktisk at have på mobilen. Man kan se alle ankommende og afgående fly, hvilket også er praktisk, hvis man skal hente nogen. For rejsende er check-in og terminalkort handy. Og vil man shoppe, så findes alle aktuelle tilbud direkte i app’en. Hvis man kører selv, kan man bestille og betale for parkering, og hvis man tager toget, er der afgangstider for Arlanda Express.

 

cph airport

CPH Airport

Android, iPhone, WP – Gratis
Københavns Lufthavn har også en app med en række smarte funktioner. Bl.a. terminalkort med gåafstand til din gate. Selvfølgelig er der også kort over butikker og restauranter samt anmeldelser. Alle afgange og ankomster vises, og man får push-information om forsinkelser. Og nu kan du endda tjekke ind til din afgang direkte i app’en. Desuden er det praktisk, at man kan se, hvor lang kø der er til sikkerhedskontrollen.

 

oslo airport

Oslo Airport

Android, iPhone, iPad – Gratis
Gardermoen er en lufthavn med vokseværk, men med app’en er det let at finde vej i tide og at komme til og fra den på den mest fleksible måde. Man kan indføre sin afgang og få opdateringer samt se, hvor længe ventetiden er ved sikkerhedskontrollen. Med kortet finder man både sin gate og diverse restauranter. Der er også usædvanlig meget info om parkeringsmuligheder, busafgange, togtider og cirkapriser for taxi ind til Oslo.

 

sas crew guide

SAS Crew Guide

Android, iPhone – Gratis
Når man er ankommet til sin destination, kan det være svært at vide, hvor man skal gå hen. Ingen har mere tjek på den slags end kabinepersonale og piloter, som ofte har spildtid i fremmede byer. I denne rejseguide deler de deres foretrukne steder at spise, drikke og shoppe. De grundlæggende kort er tilgængelige offline, og hvis man er online, er der mere detaljerede kort. App’en findes for Stockholm, Oslo og København.

 

momondo-places

Momondo Places

Android, iPhone, iPad – Gratis
Momondo er en obligatorisk app til folk på farten. Den hjælper med booking af fly, mens Momondo Places er en guide med kort over storbyer som London, Berlin, Rom, Barcelona og New York, og med kort og guides til flere byer på vej i fremtidige opdateringer af app’en. I Places finder man butikker, restauranter, museer, gallerier, hoteller, barer og meget andet, man kan savne.

Læs mere på Momondo Places

 

City Walks

City Walks

iPhone, iPad – Gratis
Kort på mobilen er godt, men man finder lettere rundt i de store byer med City Walks. Som er en gratis-app, hvor man for et mindre beløb downloader guiden til den by, man skal til, i app’en. Så får man kort med trin-for-trin navigation og overblik over seværdigheder og attraktioner, inklusive forklaringer, og man kan bruge det uden at være på nettet. City Walks findes til mere end 470 byer verden over og er den eneste by-guide, du har brug for.

 

Fast Talk

Fast Talk

iPhone, iPad – Gratis
Man kommer langt med engelsk, men længere med det lokale sprog. Hvis man da kan det. Hvis ikke findes der heldigvis apps som Fast Talk, som hjælper med at mestre fremmedsprog. App’en er gratis, mens det koster 19 kroner at downloade hvert sprog (fransk, spansk, italiensk eller tysk). Alle sprogene kan downloades for 32 kroner. Den hjælper dig med ofte anvendte sætninger og spiller dem for dig, så du kan lære udtalen.

 

where-chefs-eat-app

Where Chefs Eat

iPhone, iPad – 105 Kr
Hvis man vil spise godt, når man er ude og rejse, kan man ikke få en bedre guide end her. 400 af verdens bedste kokke har samlet deres anbefalede spisesteder i en bog, som nu findes til iPad og iPhone. Her får du en guide til over 2.000 spisesteder i mere end 60 lande, med henvisninger, kort og søgekriterier som madtype, prisklasse og afstand. Et must for rejsende gourmeter.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top