Pebble begyndte som et Kickstarter-projekt i 2012. Målet var et minimalistisk men elegant smartwatch med mulighed for apps. Det blev en kæmpesucces.
I januar fremviste firmaet den nye Steel-model på CES-messen. Det mere sofistikerede og klassiske armbåndsur-design betyder, at man nu også kan bære uret til “pænt” brug.

Pebble har for en uge siden opdateret sin software med træningsfunktioner, så Pebble nu også kan få del i det voksende marked for smarte træningsure. Uret kan nu blandt andet måle skridt og afstand, samt måle kvaliteten af din søvn.
Det bedste er, at man nu kan slippe for at bestille uret fra udlandet. Pebble kan nu købes på hjemlige breddegrader, blandt andet hos Coolstuff.
Pebble Steel koster 1.895 kroner.



