Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

OnePlus indgår strategisk samarbejde med Hasselblad

Sammen har de to virksomheder allerede skabt Hasselblad Camera for Mobile i den nye OnePlus 9-serie, der lanceres den 23. marts kl. 15.00.

Skrevet af / 08/03/2021 - 11:58
OnePlus indgår strategisk samarbejde med Hasselblad

De seneste topmobiler fra kinesiske OnePlus har fået topkarakterer i vores anmeldelser. Men når det gælder kameraet, har OnePlus længe haltet efter konkurrenterne fra Apple, Samsung og Huawei.

Læs også Her er læsernes overraskende vinder af den store kamerablindtest! Vi spurgte, læserne svarede. Med næsten 4.500 stemmer er iPhone 11 blevet kåret som vinder af kamerablindtesten.

OnePlus 9-serien – de næste flagskibsmodeller fra den kinesiske producent – bliver lanceret den 23. marts, og denne gang kommer der andre boller på suppen for så vidt angår kameraet, fortæller OnePlus i en pressemeddelelse.

Kineserne har således indgået et samarbejde med den ikoniske kameraproducent Hasselblad, der de seneste 80 år har været førende inden for kamerateknologi. Hasselblad har i mange år været anvendt af verdens bedste fotografer og er f.eks. kameraet, der har indfanget Armstrongs første skridt på månen.

Samarbejdet starter med software og udvides til flere dimensioner i løbet af de næste tre år. De to parter vil i fællesskab udvikle nye billedteknologier og fortsætte med at forbedre Hasselblad Camera for Mobile for at kunne tilbyde en endnu bedre kvalitet og brugeroplevelse for OnePlus’ brugere.

“OnePlus har altid prioriteret en premium brugeroplevelse højere end alt andet. Et af vores strategiske fokusområder er at forbedre kameraoplevelsen i vores smartphones, hvilket vi vil gøre med ekspertise fra legendariske Hasselblad,” siger Pete Lau, grundlægger og administrerende direktør for OnePlus.

De nye mobiler i OnePlus 9-serien lanceres den 23. marts kl. 15.00 dansk tid. (Foto: OnePlus)

Hasselblad i OnePlus 9

Som nævnt kommer de nye mobiler i OnePlus 9-serien med kamerasystemet Camera for Mobile udviklet i samarbejde med Hasselblad.

Derudover tilbyder OnePlus 9-serien en Sony IMX789-sensor til den største og mest avancerede hovedkamera-sensor nogensinde på en OnePlus-enhed.

Med 12-bit RAW farvedybde bliver kameraoplevelsen op til 64 gange mere farverig end før, hvilket giver mere dynamiske og levende billeder, og giver professionelle fotografer bedre muligheder for redigering, lover OnePlus.

Hasselblad Camera for Mobile tilbyder også forbedret HDR-videooptagelse og understøtter optagelse i 4K 120 fps og 8K 30 fps video.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Måske det mest avancerede i sin klasse

Billigere og med bedre lysstyrke

Kultkameraet er tilbage

Årets sejeste kamera?

Bygget til action

Et væld af nyheder fra Canon

Ny billedsensor og fasebaseret autofokus

Farverigt og kompakt systemkamera

Se Canons flagskibskamera

Her kan du spare mange penge

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

Scroll to Top