TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

OnePlus 15R sætter batterirekord

OnePlus 15R har et batteri på 7.400 mAh - væsentligt større end hos de fleste andre flagskibsmobiler på markedet. Den kinesiske producent lover mindst 80 procent kapacitet efter fire års brug.

Af / 17/12/2025 - 18:38
OnePlus 15R sætter batterirekord

De fleste moderne topmobiler har batterier på mellem 5.000 og 6.000 mAh. OnePlus 15R, der kan forudbestilles fra i dag, skiller sig ud med hele 7.400 mAh, hvilket er det største batteri, den kinesiske producent har monteret i en smartphone. Til sammenligning har Samsung Galaxy S25 Ultra et batteri på 5.000 mAh, mens iPhone 17 Pro Max har 3.998 mAh. Forgængeren OnePlus 15 må “nøjes” med 7.300 mAh.

Batteriet understøtter 80W lynopladning og skal ifølge OnePlus have mindst 80 procent af sin oprindelige kapacitet tilbage efter fire års daglig brug. OnePlus bruger silicium i batteriets anode, hvilket betyder, at batteriet kan lagre mere strøm, end det ellers ville have været muligt i et traditionelt batteri af samme størrelse.

OnePlus oplyser ikke, hvor mange timers batteritid mobilen byder på i praksis, men da vi testede førnævnte OnePlus 15 med 7.300 mAh, var resultatet af vores stresstest næsten 24 timers batteritid. Der er ingen grund til at tro, at OnePlus 15R ikke klarer sig lige så godt – eller bedre.

Læs også TEST: OnePlus 15 OnePlus 15 leverer ekstrem ydeevne, kæmpe batteri og lynhurtig opladning - men kameraet og især det fraværende Hasselblad-samarbejde trækker lidt ned.

Snapdragon 8 Gen 5 under skærmen

OnePlus 15R er den første mobil, der lanceres globalt med Qualcomms Snapdragon 8 Gen 5-chipset. Skærmen måler 6,83 tommer med en opdateringsfrekvens på 165 Hz og kan levere op til 1.800 nit lysstyrke.

Kamerasystemet består af et 50 Mp hovedkamera med Sony IMX906-sensor – samme sensor som i den dyrere OnePlus 15 – samt en 8 Mp ultravidvinkel og et 32 Mp selfie-kamera. Mobilen optager 4K-video med op til 120 fps.

Annonce

OnePlus 15R har IP68-certificering mod vand og støv samt IP69-certificering mod varmt vand under højt tryk. Mobilen kommer i farverne Charcoal Black og Mint Breeze.

OnePlus 15R
(Foto: OnePlus)

Tablet og smartwatch også klar til salg

OnePlus lancerer samtidig tabletten Pad Go 2 (der koster fra 2.799 kroner) med en 12,1-tommer skærm og et batteri på 10.050 mAh samt smart-uret Watch Lite til 1.399 kroner med op til 10 dages batteritid. Begge produkter kan ligeledes forudbestilles fra i dag.

Pris og tilgængelighed

OnePlus 15R koster 5.499 kroner med 12 GB RAM og 256 GB lager. Modellen med 512 GB lager koster 6.299 kroner. Den nye smartphone kan som nævnt forudbestilles fra i dag hos Proshop, Power, Elgiganten, CBB og Telenor, der alle får mobilen på hylderne fra d. 15. januar.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

2 kommentarer til “OnePlus 15R sætter batterirekord”

  1. … du kan købe en oneplus ace 6t i øjeblikket med 8300mah.. og der kommer en turbo version i januar med 9000mah fra oneplus..

    1. Peter Gotschalk

      Ja, men OnePlus Ace 6T ER OnePlus 15R. Den blev først lanceret på det kinesiske marked – OnePlus 15R er versionen til det europæiske marked, hvor vi har lidt andre regler. Derfor er specifikationerne ikke altid identiske.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Samsung Galaxy S26 Ultra får 25W trådløs opladning med Qi2

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

iPhone 18-rygter var forkerte

OnePlus på vej mod lukning?

Supertynde mobiler var en fiasko – Honor tror, de ved hvorfor, og har løst problemet

Asus vil ikke lave flere smartphones - men din Zenfone vil stadig blive opdateret