Nyhed

Nyt Garmin-ur skal gøre dig til en bedre golfspiller

Garmin vil hjælpe dig med at ramme topformen på greenen.

Approach S12 24 12613 e1651756700592

Approach S12 24 12613 e1651756700592

Approach S12 – 2022 Edition er Garmins nye tilbud til alle golfspillere. Blandt de specifikke golffunktioner er 42.000 forudindlæste baner med afstand til greenens front, center og bagkant. Uret informerer også om forhindringer på banen og såkaldte doglegs m.m., og displayet skal være lysstærkt nok til at fungere fint i stærkt sollys.

Når man er på banen, bør fokus være på spillet, hvilket gør funktionen Big Numbers (større tal på displayet) rar, når man skal måle afstande.

Approach S12 – 2022 Edition fungerer selvfølgelig bedst sammen med Garmin Golf-app’en, hvor man kan dele ugentlige scorekort og se sin score og sine slag i realtid. Man behøver ikke at holde styr på et scorekort; man skal bare indtaste scoren på uret, så overføres den til Garmin Golf-app’en.

Hvilken farve passer bedst til dagens outfit? Havblå, skifergrå eller mintgrøn?

Hvis man er nysgerrig efter at se, hvor langt man slår med hver kølle, kan man kombinere med et sæt Approach CT køllesensorer og få automatisk måling af køllerne. Med funktionen Green View kan man se greenens udformning og få yderligere hjælp.

Det indbyggede genopladelige batteri skal kunne holde i op til 30 timer i golftilstand med GPS, hvilket betyder, at en hel dag på en 36 hullers bane ikke burde være noget problem.

Læs også Til de eventyrlystne Garmin kan det dér med at kombinere smart og træning. Det nye skud på stammen er et premium-multisportsur til de aktive, der elsker eventyr.

Pris og tilgængelighed

Garmin Approach S12 – 2022 Edition fås i tre farver, så det kan passe til det aktuelle outfit på banen. Prisen er 1.699 kroner, og uret kan købes nu.

Mere info: garmin.com/da

Les videre
Exit mobile version