Nye fotofunktioner i iOS 8

Kamera-app'en opdateres, når iOS 8 for iPhone, iPad og iPod touch udsendes til efteråret. Og nu åbner Apple for udvikling af endnu mere avancerede apps.

iOS8 photo library

Siden Apple lancerede sin iPhone 2007 er kamera-app’en blevet gradvist bedre. Nu går Apple endnu et skridt i retning af mere avancerede funktioner. Den nye version af styresystemet til iPhone, iPad og iPod, som udsendes til efteråret, får en række forbedringer og nye funktioner.

I kamera-app’en iOS 8 kan man vælge selvudløsertid på 3 eller 10 sekunder direkte fra menufeltet ved siden af skærmbilledet, og man kan også vælge lysmåling og fokuspunkt hver for sig, på forskellige dele af motivet.

Læs mere om nyhederne i iOS 8.

Den slags funktioner kræver i dag separate apps fra andre udviklere. For eksempel 645 Pro, som ses herunder:

645-Pro-screen-iPhone

En anden ny funktion i iOS 8 bliver Time Lapse. Med den kan man samle et videoklip af stillbilleder, som tages med et fast interval. På den måde kan man skabe film, hvor alting sker hurtigere end i virkeligeheden – f.eks. en solopgang på 10 sekunder.

Panorama-funktionen fra iPhone kommer nu også til iPad (iPad 2 og senere).

For app-udviklere vil det nye PhotoKit være et velkomment redskab. Her er det for førte gang muligt at få adgang til alle kameraets indstillinger – og dermed skabe mere avancerede funktioner i kamera-apps.

På samme måde kan man også lave mere kreative redigeringsfunktioner, da apps nu vil kunne få fat på billederne i kamerarullen.

iOS 8 vil være kompatibelt med iPhone-modeller fra og med 4S, femte generation af iPod touch, iPad 2 samt den første iPad mini.

Læs videre
Exit mobile version