TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Nye EU-regler skal forlænge mobilens levetid

Fra 20. juni 2025 skal alle smartphones og tablets, der sælges i EU, leve op til strengere krav om holdbarhed, reparerbarhed og softwareopdateringer - men reglerne kan få budget-mobiler til at forsvinde fra markedet.

Af / 03/06/2025 - 15:10
Nye EU-regler skal forlænge mobilens levetid

EU-Kommissionen har vedtaget to nye forordninger, der skal forlænge levetiden på smartphones og tablets i Europa. Økodesign-forordningen (EU 2023/1670) og energimærknings-forordningen (EU 2023/1669) træder i kraft 20. juni 2025 og stiller bindende krav til alle smartphones, almindelige mobiler, trådløse fastnet-telefoner og tablets på det europæiske marked.

Reglerne introducerer mindstekrav til fysisk holdbarhed, batterilevetid og softwareunderstøttelse, samtidig med at et nyt energimærke skal gøre produkternes reparerbarhed gennemsigtig for forbrugerne.

Læs også Nyhed: EU indfører energimærkning for mobiltelefoner Fra juni får mobiltelefoner, der sælges i EU, en mærkning med oplysninger om holdbarhed, reparerbarhed og energieffektivitet.

Hvad betyder reglerne for almindelige forbrugere?

Det mest markante krav vedrører softwareunderstøttelse. Producenter skal levere styresystemsopdateringer i mindst fem år efter, at den sidste enhed af en given model er solgt på markedet. Perioden starter altså ikke ved produktlancering, men når modellen tages af markedet.

En smartphone, der lanceres i 2025 og sælges i to år, skal således modtage opdateringer frem til 2032. Kravet omfatter sikkerhedsopdateringer og kompatibilitetsopdateringer, og det stiller især producenter af Android-baserede smartphones overfor store udfordringer. I skrivende stund er det formentlig kun Samsungs dyre Galaxy S-modeller og Googles Pixel-smartphones, som med et løfte om hele syv opdateringer af operativsystemet lever op til de nye EU-regler.

Formålet med reglerne er, at forbrugere skal kunne beholde deres mobil i flere år uden at gå på kompromis med IT-sikkerhed eller opleve inkompatibilitet med nye apps.

Annonce

Batterier skal holde til mindst 800 opladninger

EU stiller også specifikke krav til batteriernes holdbarhed. Efter 800 fulde opladningscyklusser skal batteriet stadig have mindst 80 procent af sin oprindelige kapacitet, kræver forordningen. Det svarer til mindst to-tre års normal brug for de fleste brugere.

Samtidig skal smartphones kunne modstå mindst 45 gentagne fald på hård overflade uden funktionssvigt. Producenterne skal dokumentere overholdelse gennem standardiserede faldtest og IP-certificering for støv- og vandtæthed.

Læs også Nyhed: Apple kritiserer EU efter første porno-app rammer iPhone Apple langer nu kraftigt ud efter Digital Markets Act, efter at den første app med pornografisk indhold har fundet vej til iPhone.

Reservedele i syv år

Reparationsvenligheden styrkes gennem krav om tilgængelighed af kritiske reservedele. Komponenter som batterier, skærme, kameramoduler og stik skal være tilgængelige i op til syv år efter, at modellen er taget af markedet. Delene skal leveres til professionelle reparatører inden for fem til ti arbejdsdage.

Producenter forpligtes desuden til at give uafhængige værksteder adgang til nødvendig reparationssoftware og -dokumentation. Praksis med at forhindre reparation gennem softwarelåsning af komponenter bliver dermed vanskeligere at opretholde.

EU har dog ikke reguleret prisen på reservedele, hvilket kan begrænse reparationsmulighederne i praksis.

Nyt energimærke med reparationsscore

Fra samme dato introduceres et nyt energimærke specifikt for smartphones og tablets.  Ud over den traditionelle A-G energiklasse viser mærket batteriets driftstid per opladning, faldtest-klassificering, antal garanterede opladningscyklusser og en reparationsscore.

Reparationsscoren sammenfatter faktorer som adskillelsesmuligheder, reservedelstilgængelighed og dokumentation. Det er første gang, EU kræver en reparerbarhedsklassificering direkte på et energimærke.

Læs også Nyhed: EU forbyder skadelig AI: Det betyder det for dig Fra nu af er det forbudt at bruge kunstig intelligens til at manipulere eller udnytte forbrugere i EU. Men hvad betyder AI-forordningen egentlig for dig og dine apps?

Hvorfor betyder de nye regler et muligt farvel til budgetmobiler?

En negativ konsekvens af de nye krav kan blive, at de billigste smartphones helt forsvinder fra EU-markedet. Fem års softwareunderstøttelse og syv års reservedelsgaranti vil koste mange penge for producenter af budget-modeller.

Især smartphones i prisklassen under 1.500 kroner kan forsvinde, da marginalerne ikke kan bære de ekstra udgifter til langvarig support.

EU’s egen konsekvensanalyse forventer dog samlet set økonomiske besparelser for forbrugerne på omkring 98 euro per husholdning i 2030 gennem færre nykøb og lavere energiforbrug. Med andre ord opfordres du til at købe en dyrere mobil, men at beholde den længere.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annoncørindhold: Shokz

AI fylder næsten ingenting på nettet

Adobes billed-AI i mobilen

Spændende OnePlus-nyheder på vej

Android 16 er her allerede

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?

Samsung One UI 8 beta er på vej ud

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret