Ny Sony-mobil er virkelig vandtæt

Med Xperia M2 Aqua introducerer Sony en smartphone til vandhunde.

Sonys flagskibsmodeller, aktuelt Xperia Z2, har længe været vand- og støvtætte. Xperia Z2 overholder klassifikationerne IP55 og IP58, hvilket indebærer, at den næsten er tæt over for vandstråler og nedsænkning i vand i op til 30 minutter. Men med M2 Aqua byder Sony over, for den nye mellemklasse smartphone er komplet vandtæt i overenstemmelse med IP65- og IP68-klassifikationen, hvilket ifølge Sony gør den til den mest vandtætte smartphone på markedet.

I hvert fald er der tale om den første vandtætte Sony-smartphone i prisklassen. M2 Aqua koster nemlig kun 2.499 kroner og er – pånær det med vandtætheden – stort set identisk med den eksisterende Xperia M2 smartphone, som vi netop har testet.

Således kommer Xperia M2 Aqua med 4,8” skærm med en opløsning på 960 x 540 pixels, med 1,2 GHz Snapdragon 400 quad-core processor, med Android 4.4 KitKat og med 8 MP kamera, som i M2 Aquas tilfælde naturligvis kan tage billeder under vand.

Sony Xperia M2 Aqua kommer i sort og hvid farve og vil være til salg i butikkerne fra uge 38.

Specifikationer

Les videre
Exit mobile version