Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Ny Motorola Razr med Android og fleksibel skærm

Klaptelefonen Motorola Razr var et modeikon for mere end et årti siden. Nu er den tilbage.

Skrevet af / 14/11/2019 - 14:59
Ny Motorola Razr med Android og fleksibel skærm

Den første Motorola Razr-klaptelefon kom på markedet i 2004, og i de følgende år solgte den dengang amerikanske mobilproducent mere end 50 millioner eksemplarer af den ikoniske mobil.

Nu er Motorola Razr tilbage. Denne gang med fleksibel skærm og Android.

Konfiguration og ydelse

Specifikationerne er ikke overvældende, men dog gode nok til de fleste.

Telefonen er baseret på en “ren” udgave af Android 9 Pio, og der sidder en Snapdragon 710 octa-core processor bag den muslingeskalsinspirerede skærm. Desuden kommer Motorola Razr med 6 GB RAM og 128 GB indbygget lager.

Ligesom Samsung Galaxy Fold har Motorola Razr to skærme: Den store indvendige skærm, der foldes sammen, når mobilen lukkes, og en mindre udvendig skærm på forsiden af den sammenklappede telefon.

På fronten af Motorola Razr sidder en skærm på 2,7″, du bruger, når mobilen er klappet sammen. (Foto: Motorola)

Den indvendige skærm af typen pOLED måler 6,2″ og har en opløsning på 2142 x 876 pixel, hvilket giver den samme 21:9 biograf-format som Sony Xperia 1 og Motorolas egen One Vision budgetmobil.

Den eksterne skærm måler 2,7″ og har en opløsning på 800 x 600 pixel.

Der er ikke gjort voldsomt meget ud af kameraet, der må nøjes med ét 16 MP f/1.7 objektiv. Frontkameraet er på 5 MP.

Et modeikon

Men det er heller ikke for specifikationerne, at brugerne efterspørger et produkt som Razr, mener Motorola.

“Vi satte os for at forstå, hvordan fleksible skærme kunne optimere den måde, folk bruger deres smartphones på. Motorola udviklede og testede derfor over 20 forskellige prototyper i den indledende brugerundersøgelsesfase. Det viste sig, at det muslingeskalsdesign, som vi alle kender og elsker, var den perfekte løsning. Designet adresserer brugernes afgørende krav om, at telefonen skal være let at transportere, uden at der gås på kompromis med ønsket om en storskærmsoplevelse,” skriver firmaet i en pressemeddelelse, der fortsætter:

“Nyd en fuldstændigt ny og unik smartphone-oplevelse, som du ikke får andre steder. Det ikoniske brand, den banebrydende teknologi og et stilfuldt design gør razr til den opgraderede smartphone-oplevelse, du har brug for. Motorola razr er den smartphone, der igen giver dig den tilfredsstillende følelse af at lægge på, når du klapper i.”

Den indvendige pOLED-skærm er på 6,2″ og i 21:9 biografformat. (Motorola)

Pris og tilgængelighed

Den nye motorola razr bliver tilgængelig i Danmark i et tæt samarbejde med Telia og salget starter den 24. januar.

Det vil være muligt at forudbestille razr hos Telia allerede fra på tirsdag den 19. november 2019. Vejledende udsalgspris er 12.999 kroner uden abonnement.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top