TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Ny mobil med DAB+ radio

Den er så stor, at den kaldes en phablet, og den leveres med DAB+ og tegnepen.

Af / 17/03/2016 - 18:18
Ny mobil med DAB+ radio

Dette er faktisk den første smartphone med DAB+ radio. Eller som vi siger, en phablet, fordi skærmen på 5,7 tommer er større end normalt for mobiler – og bare en smule mindre end de mindste tablets.

Bag den store skærm på LG Stylus 2 finder man radiomodtager for DAB+ radio, der styres med en app. Det giver dig adgang til en række radiokanaler, der ikke findes på FM-radio, men mange af disse findes dog på internetradio, som der allerede findes masser af apps til.

LG Stylus 2 blev præsenteret på Radiodays Europe i Paris, og bliver tilgængelig i mange lande, som alle har DAB+ dækning.

Batteriet på 3000 mAh kan udskiftes, og der er et 13 MP kamera på bagsiden og et 8 MP kamera på skærmsiden. Specifikationerne er forholdsvis moderate, sammenlignet med den nye LG G5. For eksempel har den store skærm ikke mere end 0,9 megapixels, hvilket ikke engang rækker til Full HD, og en dualcore-processor på 1,2 GHz imponerer ingen.

Ud over dette er den en ganske normal Android-mobil, bare med en stor skærm, stylus og DAB+ radio.

Annonce

(Foto: Produsenten)

Foto: LG

LG Stylus 2 ventes i butikkerne i løbet af april til en estimeret pris omkring 2.400 kroner.

Fakta:

Skærm: 5,7″ HD In-Cell touchskærm (1.280 x 720 pixels)
Processor: 1,2 GHz dualcore
Kameraer: Bag: 13 MP/front: 8 MP
Lager: 1,5 GB LPDDR3 RAM/16 GB lager, microSD
Batteri: 3000 mAh
Android-version: Android 6.0 Marshmallow
Mål: 155 x 79,6 x 7,4 mm
Vægt: 145 g
Net: LTE/HSPA+ /GSM
Tilslutninger: Wi-Fi 802.11 b, g, n / Bluetooth 4.1 / USB 2.0
Farver: Titangrå, hvid, brun

Her kan du se en video af DAB+ radio-app’en på LG Stylus 2:

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie