TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Ny MacBook Pro får retina-skærm

Om mindre end en måned lancerer Apple en ny version af MacBook Pro med retina-skærm og længere batteritid. I hvert fald hvis vi skal tro på de mest brændvarme rygter.

forfatter
Publiceret 16/05/2012 - 00:01

Fra den 11. til den 15. juni afholder Apple den årlige udviklerkonference, WWDC, i San Fransisco. Da der er tradition for, at Apple bruger anledningen til at lancere nye produkter – tidligere er blandt andet nye iPhone-modeller blevet lanceret på WWDC -, er der nu allerede godt gang i rygtemøllen, og et af de mest vedholdende af slagsen er, at den kommende MacBook Pro, Apples mest populære bærbare computer, kommer i en ny version med højere ydelse, længere batterilevetid og retina-skærm. Det skriver webstedet 9to5mac.com.

Retina-skærmen er samme type skærm, som sidder i iPhone 4, iPhone 4S og den nye iPad, så hvis rygterne taler sandt, så er der dømt meget høj skærmopløsning og en hidtil uset skarphed på de nye MacBook Pro’er.

For at sikre længere batterilevetid skulle den kommende Macbook Pro blive baseret på Intels Ivy Bridge arkitektur.

Den nye MacBook Pro skulle også blive en del tyndere og på den måde komme til at minde en del om den eksisterende MacBook Air, men om det også betyder, at DVD-drevet helt vil blive droppet, tør vi ikke gisne om. Til gengæld skulle det være ret så sikkert, at den nye MacBook Pro kommer i en version med 15” skærm og SSD. Muligvis er det Nvidia, der kommer til at levere den grafiske processor.

Ifølge 9to5mac.com skulle Apple også have nye iMac- og MacBook Air-computere med retina-skærme på trapperne! Det er dog tvivlsomt, om disse modeller også vil blive lanceret i forbindelse med WWDC.

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
På jagt efter ny mobil? Her er de 10 bedste smartphones! Her finder du de ti bedste mobiler, der kan købes for penge.
iPhone 14 forsinkes af kinesiske corona-restriktioner Mindst én iPhone 14-model tre uger forsinket på grund af kinesisk COVID-19-nedlukning.
Nyt og smart fra Huawei Innovative smart-produkter til en sund livsstil.
OnePlus fornyer Nord-serien Her er alle detaljerne om de nye mobiler. Og så får Nord-serien også for første gang et sæt trådløse hørepropper.
Bedste iPad Air til dato Den nyeste iPad Air gør næsten iPad Pro rangen stridig som markedets bedste tablet. Desværre er skærmen stadig baseret på gammel teknologi.
En æra er forbi 21 års iPod-historie er nået til vejs ende. Apple producerer ikke flere eksemplarer af iPod Touch.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend