TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nu starter HBO forsigtigt op i Danmark

Det er nu langt om længe muligt at oprette en konto på HBO Nordics webside – der er dog ikke adgang for alle endnu.

Af / 12/12/2012 - 14:39
Nu starter HBO forsigtigt op i Danmark

HBO Nordic skulle oprindeligt have været lanceret tilbage i oktober, men det blev udskudt i et åbent brev, hvor den nye lanceringsdato lød på ”om et par uger”. Den tid er for længst passeret, men en ny dato er aldrig blevet meldt ud.

Nu – efter flere ugers tavshed – ser det ud som om, der endelig sker noget på den front. HBO Nordic har på deres webside åbnet op for tilmelding til tjenesten, men har valgt at lade personer med værdikoder fra Samsung eller HBO selv komme forrest i køen.

Fortrinsret til registrerede kunder
Det vil med andre ord sige, at hvis du købt en tablet eller fladskærm fra Samsung eller tidligere har registreret din email-adresse på HBO Nordics webside, har du fortrinsret til at komme i gang med den længe ventede streaming-tjeneste.

– Vi har nu påbegyndt lanceringen af hbonordic.com. Vi sætter stor pris på dit engagement i HBO. Da mange af jer har efterspurgt adgang til tjenesten, gives fortrinsret til de kunder, der har registreret sig og har modtaget en værdikode.

– Såfremt du har modtaget en værdikode fra Samsung eller HBO, venligst vælg ”Værdikode” nedenfor, og klik på ”Get Started” for at oprette en konto.

Annonce

– Såfremt du tidligere har registreret din email-adresse på denne side, men endnu ikke modtaget en værdikode, vil du modtage den indenfor kort tid. Værdikoderne sendes ud i den rækkefølge, som registreringerne er modtaget.

– Såfremt du ikke har en værdikode og ikke har registreret din email-adresse, vælg ”Nyhedsbrev” nedenfor, registrer dig, så modtager du snart en værdikode, skriver HBO Nordic på websiden.

Seks måneders binding
Det ser dermed ud til, at alle danskere inden længe får glæde af Game of Thrones, The Newsroom og de andre kvalitetsserier, som HBO kan tilbyde – sløv lancering eller ej.

Tjenesten kommer formentlig til at koste 79 kroner om måneden, og HBO Nordic har tidligere meldt ud, at man binder sig i minimum seks måneder, når man køber et abonnement til tjenesten. Selvom den første måned er gratis, binder man sig altså samtidig til at betale de resterende fem måneder.

Denne nyhed bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Med Gemini under hjelmen bliver iPhone en Android-klon

Har du fået en mail om dit Instagram-password? Ignorer den!

Motorola lover syv års opdateringer til ny topmodel, der koster under 8.000 kroner

OnePlus lancerer gaming-mobil

Mislyde fra iPhone 17 Pro

Tvungen opgradering til iOS 26

Nu kan du caste Apple TV fra Android-mobilen til dit TV

iPhone 18 kommer i foldbar udgave, og nogle modeller lanceres først i 2027

Ny OnePlus-mobil lover to dages batteritid

Overvejer du at skifte fra iPhone til Android? Snart bliver det så let som ingenting

Turkis Nothing Phone (3a) Community Edition i 90'er-stil er designet af fans

Europæisk smartphone udfordrer Apple og Google: Jolla Phone udsolgt på 48 timer