TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nu starter HBO forsigtigt op i Danmark

Det er nu langt om længe muligt at oprette en konto på HBO Nordics webside – der er dog ikke adgang for alle endnu.

Af / 12/12/2012 - 14:39
Nu starter HBO forsigtigt op i Danmark

HBO Nordic skulle oprindeligt have været lanceret tilbage i oktober, men det blev udskudt i et åbent brev, hvor den nye lanceringsdato lød på ”om et par uger”. Den tid er for længst passeret, men en ny dato er aldrig blevet meldt ud.

Nu – efter flere ugers tavshed – ser det ud som om, der endelig sker noget på den front. HBO Nordic har på deres webside åbnet op for tilmelding til tjenesten, men har valgt at lade personer med værdikoder fra Samsung eller HBO selv komme forrest i køen.

Fortrinsret til registrerede kunder
Det vil med andre ord sige, at hvis du købt en tablet eller fladskærm fra Samsung eller tidligere har registreret din email-adresse på HBO Nordics webside, har du fortrinsret til at komme i gang med den længe ventede streaming-tjeneste.

– Vi har nu påbegyndt lanceringen af hbonordic.com. Vi sætter stor pris på dit engagement i HBO. Da mange af jer har efterspurgt adgang til tjenesten, gives fortrinsret til de kunder, der har registreret sig og har modtaget en værdikode.

– Såfremt du har modtaget en værdikode fra Samsung eller HBO, venligst vælg ”Værdikode” nedenfor, og klik på ”Get Started” for at oprette en konto.

Annonce

– Såfremt du tidligere har registreret din email-adresse på denne side, men endnu ikke modtaget en værdikode, vil du modtage den indenfor kort tid. Værdikoderne sendes ud i den rækkefølge, som registreringerne er modtaget.

– Såfremt du ikke har en værdikode og ikke har registreret din email-adresse, vælg ”Nyhedsbrev” nedenfor, registrer dig, så modtager du snart en værdikode, skriver HBO Nordic på websiden.

Seks måneders binding
Det ser dermed ud til, at alle danskere inden længe får glæde af Game of Thrones, The Newsroom og de andre kvalitetsserier, som HBO kan tilbyde – sløv lancering eller ej.

Tjenesten kommer formentlig til at koste 79 kroner om måneden, og HBO Nordic har tidligere meldt ud, at man binder sig i minimum seks måneder, når man køber et abonnement til tjenesten. Selvom den første måned er gratis, binder man sig altså samtidig til at betale de resterende fem måneder.

Denne nyhed bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul

Pixel-mobilerne får Airdrop

Frankrig om chatkontrol: "Vi er taget som gidsel af databeskyttelsen"

Slut med årlige iPhone-lanceringer

Lover langsom og rolig Android-oplevelse