Nu kan Lumigon T2 HD købes i Danmark

Den længe ventede danske smartphone kan nu købes eksklusivt hos Telenor - inklusive 12 måneders glasgaranti.

Efter lang tids venten kunne danske Lumigon i marts måned endelig løfte sløret for T2 HD, som er en 4G-smartphone med HD-skærm og et minimalistisk skandinavisk design.

Glasset er generation 3 af Gorilla Glass, og går glasset itu inden for et år, er første skift gratis. Skærmstørrelsen er 4,3 tommer, og opløsningen 1.280 x 720 punkter. Altså HD, men ikke Full HD.

128 GB hukommelse
Til at sikre sig opmærksomheden har T2 HD nogle “firsts”. Det er således den første telefon med 128 GB hukommelse og også den første med blitz på forsiden til velbelyste selvportrætter. At konstruere chassiset til telefonen i rustfrit stål er heller ikke set før. Lyddelen kommer fra danske ICEpower, som er et datterselskab af B&O.

Nu i butikkerne
Ved præsentationen i forsommeren blev vi lovet, at Lumigon T2 HD ville komme til salg i Danmark i årets andet kvartal. Og det løfte har Lumigon overholdt, selvom man må sige, at de har ventet til sidste øjeblik.

Den danske smartphone er nemlig først for nylig kommet til salg hos Telenor. Her koster den 5.954 kroner inklusive seks måneders abonnement. Det er så ikke modellen med 128 GB hukommelse, man får til den pris, men en noget mindre model med “kun” 32 GB. Vil man have den helt store version af T2 HD kan den købes i Lumigons egen webshop for 6.999 kroner.

Specifikationer:

Les videre
Exit mobile version