Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nu er Tidal på Apple Watch

Nu kan du downloade Tidal til Apple Watch og nyde musikken uafhængigt af mobilen.

Skrevet af / 01/06/2021 - 21:03
Nu er Tidal på Apple Watch

Hvis du hører til dem, der spænder din iPhone på armen, når du skal ud og jogge, tilbyder musiktjenesten Tidal nu en løsning på problemet. Hvis du har et Apple Watch, kan du nemlig streame musik direkte fra uret.

Tidal downloades direkte til Apple Watch. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Tidal for Apple Watch frigør dig fra mobilen

Download Tidal-app’en direkte til dit Apple Watch, tilslut et par trådløse hovedtelefoner eller hørepropper og hør musik – helt uafhængig af mobilen.

Læs også Nu kommer højopløst streaming! Flere og flere musiktjenester bliver højopløste. Hvad betyder det for dig?

Tidal, der tilbyder både lossless og højopløste musikoplevelser, er ved at miste meget af deres føring, hvad angår lydkvalitet, når giganttjenester som Spotify og Apple Music er på vej med tilsvarende tilbud.

Før man kan bruge Tidal for Apple Watch, skal det linkes til ens konto med mobiltelefonen. (Foto: Tidal)

Men Tidals seneste træk, der giver mulighed for at afspille musik direkte fra Apple Watch – og desuden downloade sine yndlingsspillelister offline – sætter musik-streaming-tjenesten tilbage på radaren.

Bemærk, at man skal have et Apple Watch Series 3 eller nyere med watchOS 7.1.

Musikken på Apple Watch er begrænset til 96 kbit/s – hvilket er langt fra lossless, men stadig lyder okay. I situationer, hvor man vil have den bedst mulige lydkvalitet, er man fortsat henvist til mobilen eller computeren.

Førsteindtrykket af Tidal for Apple Watch er, at det fungerer, som det skal, men er lidt sløvt. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Vores førsteindtryk

Undertegnede har tjekket tjenesten ud på mit eget Apple Watch SE, og tjenesten fungerer som annonceret. Brugerfladen er meget minimalistisk, uden søgefunktion. Man kan gennemse og afspille fra sine yndlingssange, albums og playlister, og desuden downloade albums og playlister til offline afspilning.

Det eneste problem er, at det er lidt trægt. Når man spiller en sang og vil springe til den næste, tager det et par sekunder, før afspilleren reagerer. Og det lysende turkise tegn, der ligner AirPlay-symbolet, nederst under afspiller-widgetten, skulle man måske tro, man kunne trykke på for at skifte lydkilde. Hvis man f.eks. vil skifte til et andet par hovedtelefoner. Men det lader ikke til at have nogen funktion. Der sker i hvert fald ikke noget, når jeg trykker på det.

Sandsynligvis kommer der snart en opdatering, som gør oplevelsen glattere. Vi byder den nye Apple Watch-app velkommen og tror, at mange Tidal-brugere, der også har et Apple Watch, vil bruge den.

Læs mere på tidal.com

(Foto: Tidal)

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “Nu er Tidal på Apple Watch”

  1. Michael Havnstrup Bech

    Jeg kan ikke tilføje Tidal som et fast ikon på min urskive – men er nødt til at hente det frem fra oversigten over apps. Er det Apple som her gør sit til at gøre det svært for en konkurrent at virke på deres platform – eller burde jeg kunne finde Tidal på listen over apps der kan indsættes som fast ikon på min urskive?BH. Michael.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top