Du vågner om morgenen til den dejlige duft af frisklavet kaffe. Det er ikke samboen, der har lavet den, for du er alene hjemme. Men kaffemaskinen er startet helt af sig selv, og har lavet kaffen for dig.
Soveværelset og resten af huset har en helt perfekt temperatur, på trods af, at du skruede ned for varmen, da du gik i seng. På tv’et er nyhederne på skærmen. Ikke fordi du glemte at slukke i aftes, men fordi fjernsynet netop har tændt sig selv.
Efter at du har drukket morgenkaffen og gjort dig klar, går du ud af døren. Dørlåsen låser nu automatisk.
Når arbejdsdagen senere går på hæld, er der sidste du gør at finde mobilen frem, åbne en app og trykke på en knap. Middagen, som du anbragte i ovnen, før du tog hjemmefra, bliver nu tilberedt og er færdig akkurat, når du træder ind ad døren.
“Internet of Things”
Fortsættelsen af den digitale revolution kaldes “Internet of Things” (tingenes internet), og som det ligger i udtrykket, handler det om at udbygge internettet til også at omfatte fysiske produkter. De nævnte scenarier er bare nogle af de opgaver, som let kan løses gennem internetopkoblede produkter. Og selv om der findes smarte kaffemaskiner og bageovne, der koster en halv formue, så er det faktisk muligt at lave et smart-hjem med gammeldags husholdningsapparater.

SmartThings
SmartThings er en producent af produkter, som gør hjemmet smart. Du kan for eksempel starte med en startpakke til et par tusindlapper (Know and Control Your Home Kit, 299 dollar). Her får du hovedenheden – en lille plastboks, der ligner en trådløs router, som har været i hænderne på en designer. Denne kobles til din eksisterende internetrouter trådløst eller med kabel, og kommunikerer med resten af det tilkoblede udstyr i dit hjem. Da hovedenheden er koblet til internettet, kan du styre det hele fra en computer eller med en SmartThings-app til mobil og tablet. Du behøver ikke engang være hjemme for at gøre dette.

Startpakken
Herefter kan du opsætte alle de apparater, som du vil styre. Startpakken indeholder to bevægelsessensorer, to multisensorer som kan fortælle dig, når en dør eller et vindue er åbent, to nærværssensorer, som kan sidde i hver sin nøglering for at registrere, når ejeren eller ejerne er hjemme (mobil-app’en har også indbygget nærværssensor via mobilens GPS), en smart stikkontakt til at styre for eksempel lamper eller hvidevarer, og en fugtighedssensor, som anbringes under vasken for at advare, hvis der trænger vand ud.
Når alle ønskede enheder i huset er tilkoblet, bruger du app’en til at programmere dem til at tale med hinanden. det kan for eksempel betyde, at en bevægelsessensor i stuen registrerer din tilstedeværelse, og stuebelysningen tændes. Når du forlader rummet igen, bliver der mørkt i stuen.
Udvid
Systemet kan simpelt udvides til at håndtere kaffemaskinen og opvarmning, som beskrevet i begyndelsen af artiklen, samt til mange andre behov. SmartThings har også digitale låsecylindre, som kan åbne hoveddøren og lykke automatisk igen, når man forlader eller ankommer til hjemmet. Man kan stadig bruge en traditionel nøgle eller endda en kodelås. Du bestemmer selv, hvor avanceret, du vil gøre systemet.

Startprisen på et tusind kroner er et godt sted at begynde, men man kan hurtigt komme af med 10.000 kroner for et komplet smart hjem.
Den gode nyhed er, at du kan spare mange penge i strøm, samtidig med, at du kan nyde et topmoderne hjem, hvis det eller virker, som reklamen lover.
SmartThings er et amerikansk koncept, som firmaet endnu ikke sender til Europa. Og det er der – desværre – en god grund til. De radiofrekvenser, der bruges til kommunikationen mellem enhederne, er nemlig forskellige i USA og Europa. Det betyder også, at man ikke bare kan bede et firma som ShopUSA om at stå for forsendelse og told. Produkterne kan simpelt hen ikke fungere her. Men vi håber på, at SmartThings får så stor succes med deres ide, at den senere kommer i en udgave, der kan fungere på vore breddegrader.
Læs videre med LB+
Nyhed! LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!