TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nu er Apple dobbelt så meget værd

Noget må Apples topchef, Tim Cook, have gjort rigtigt i det år, der er gået siden Steve Jobs døde den 5. oktober sidste år. Firmaets aktieværdi er fordoblet.

Af / 05/10/2012 - 11:09
Nu er Apple dobbelt så meget værd

I dag ligner Apple.com ikke sig selv. Når man går ind på siden toner en film frem på hvid baggrund, og når filmen er færdig, ledes man videre til et brev fra Tim Cook, Apples topchef. Både filmen og brevet handler om Steve Jobs, Apples grundlægger, som i dag for præcis et år siden døde af sin kræftsygdom. Det var i øvrigt dagen efter lanceringen af iPhone 4S og iOS 5.

Skærmbillede 2012 10 05 kl. 12.35.56
Tim Cooks mindeord om Steve Jobs på årsdagen for hans død. (apple.com)

Steve Jobs er efter sin død blevet skildret og omtalt på en måde og med en persondyrkelse, som ellers kun overgår rockstjerner og store politikere. Han var ikke altid nogen sympatisk eller nem person, men ingen kan være i tvivl om, hvor stor en indflydelse hans person har haft på hele IT- og forbrugerelektronikbranchen i almindelighed og på Apple i særdeleshed.

Derfor var mange eksperter i tiden efter Jobs død også hurtigt fremme i bussen med spådomme om Apples snarlige undergang som dét firma, der sætter kadencen, mens de andre følger efter. Det bål er der blevet båret ved til flere gange, efter et par Apple-lanceringer (iPad 3 og senest iPhone 5), som af mange er blevet vurderet som kedelige og forudsigelige.

Men noget må Steves afløser i Apples chefstol, Tim Cook, gøre rigtigt, for siden 5. oktober sidste år er Apple blevet næsten dobbelt så meget værd. For et år siden i dag kostede én Apple-aktie USD 381. I dag koster den USD 666,80, og for blot et par uger siden var værdien oppe over USD 700. I skrivende stund gør det Apple cirka 630 milliarder USD værd, hvilket – blot for sammenligningens skyld – er det dobbelte af Schweiz´ BNP for 2011!

Skærmbillede 2012 10 05 kl. 12.18.54
Udviklingen af Apples aktieværdi fra 5. oktober 2011 til 4. oktober 2012. (Yahoo.com)

Når Steve Jobs stod på scenen, og det gjorde han altid ved lanceringen af nye produkter, kunne han godt lide at hive en kanin op ad hatten med ordene ”one more thing”. I blot de seneste tre-fire år før sin død stod Steve Jobs for lanceringen af banebrydende, nye produkter som iPhone og iPad, og det er den bølge, som Apple stadig rider på i dag. Ikke med nye, banebrydende lanceringer, men med opgraderinger og afpudsning af de eksisterende successer.

Annonce

Og det er jo egentlig også fornuftigt nok. For hvorfor gå væk fra en vindersag? Både MacBook og iMac er kendte størrelser, som nok bliver finpudset en gang om året, men nogen revolutioner ser vi heller ikke på det område. Selvom mange ikke kan lide at høre det, så ville der næppe heller have været nogen som helst forskel på Apples 2012-lanceringer, om Steve Jobs havde siddet i chefstolen eller ej! Og Tim Cook formår – i hvert fald ifølge aktiemarkedet – at styre Apple-skibet videre præcis ad den kurs, som Steve havde udstukket før sin død.

Nej, dét som definerede Steve Jobs – og dermed Apple – var hans evne til at gå ind på et helt nyt område og genopfinde og redefinere et produkt – som det altså tidligere skete med mp3-afspilleren (iPod), mobiltelefonen (iPhone) og tablet-computeren (iPad) – med en kompromisløshed så både brugeroplevelse, design og kvalitet blev helt unik. På præcis dette punkt stod Steve Jobs for innovation og nytænkning, og det er det, vi endnu mangler at se fra Apple med Tim Cook i spidsen.

Men i sit brev til Apples kunder på apple.com skriver Tim Cook blandt andet: ”Vores værdier tager udgangspunkt i Steve og hans værdier, og hans ånd vil altid forblive Apples fundament. Vi deler det store privilegium og ansvar det er at bære hans arv ind i fremtiden.” Det er store ord, men de nærer håbet om, at også Tim Cook inden længe vil stå på en scene i San Francisco og tage fusen på os alle sammen med ordene ”one more thing”. Noget tyder i hvert fald på, at aktiemarkedet stadig har troen i behold.

Her kan du se Apples mindevideo om Steve Jobs.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?

Problemer med dit ny GeForce-kort? Her er måske løsningen