TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

MWC 2026: TCL satser på øjnene og børnene

På årets store mobilmesse i Barcelona præsenterede TCL to teknologier med fokus på at skåne både øjne og børn: en ny skærmteknologi til smartphones og en AI-bordrobot beregnet til familier med børn.

Af / 03/03/2026 - 13:00
MWC 2026: TCL satser på øjnene og børnene

Mens de fleste mobilproducenter konkurrerer på lysstyrke og farvegengivelse, har TCL i flere år arbejdet med den modsatte problemstilling: Hvordan får man en mobilskærm til at belaste øjnene mindst muligt? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for TCLs NXTPAPER-teknologi, der nu for første gang kombineres med en AMOLED-skærm.

Den vigtigste nyhed er, at TCL integrerer en antiglare-belægning direkte på AMOLED-panelet – noget producenten beskriver som en branchepremiere for smartphones. Teknologien er baseret på nano-matrix litografi og skal reducere refleksioner fra omgivende lys, så skærmen forbliver læselig udendørs uden at man skal søge skygge eller vippe sin mobil.

TCL NXTPAPER
Sådan ser TCL’s NXTPAPER-teknologi ud, når den bliver kombineret med en AMOLED-skærm. (Foto: Peter Gotschalk)

Derudover er den såkaldte cirkelpolarisator opgraderet markant. Den gengiver nu 90 procent af naturligt lys mod 57 procent i forrige generation, lover TCL. Skadelig blålys er reduceret med yderligere 15 procent sammenlignet med den forrige version af NXTPAPER og er nu nede på 2,9 procent.

TCL TAB A1 Plus
TCL TAB A1 Plus, som blev lanceret på CES i begyndelsen af året, hvis hvordan NXTPAPER-teknologien ser ud, når man aktiverer den papirlignende “Blækpapir”-tilstand. (Foto: Peter Gotschalk)

På billedkvalitetssiden oplyser producenten farvenøjagtighed på ΔE under 1, 100 procent P3-farvedækning og en maksimal lysstyrke på 3.200 nit. Opdateringshastigheden er 120 Hz, og lysstyrken kan skrues helt ned til 1 nit til brug i mørke omgivelser.

TCL har endnu ikke oplyst, hvilke konkrete modeller der får skærmteknologien, eller hvornår de kommer i handlen.

Annonce
Læs også TEST: TCL Nxtpaper 60 Ultra Smartphone og e-bogs-læser i én og samme indpakning? TCL’s nye Nxtpaper-mobil lykkedes langt hen ad vejen, men ikke uden kompromiser.

AI-kompagnon til børnenes soveværelse

Den anden nyhed fra TCL på årets MWC er Tbot – en AI-bordkompagnon, der er designet til at supplere TCLs eksisterende linje af smarture til børn. Tanken er, at Tbot overtager, når uret er taget af håndleddet til opladning, og på den måde bevarer en form for kontinuitet i barnets daglige rutine.

TCL Tbot
TCL Tbot kombinerer firmaets smarte ure til børn med en oplader forsynet med AI-funktioner. Tilsammen bliver de to produkter til en helt nyt enhed, der fungerer som en slags læringspartner for barnet. (Foto: Peter Gotschalk)

Ifølge TCL skal enheden fungere som en kombination af AI-assistent, læringspartner og soveromshjælper. Den skal kunne sætte vækkeralarmer og studietimere, hjælpe børn med at udforske emner på en alderssvarende måde og fortælle historier ved sengetid. For forældre er der planlagt notifikationer og advarsler, der kan konfigureres efter behov.

Tbot er dog stadig på konceptstadiet, understreger TCL. Pris og tilgængelighed er ikke oplyst.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret

Xiaomis nye mobil zoomer til 400 mm uden at billedet falder fra hinanden

Samsung Galaxy S26: Mere AI, mindre spildtid

Avanceret billedredigering med AI for alle

Premiere på Samsung Galaxy S26

Ingen Nothing Phone (4) i år: Her er planen i stedet