Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Vi udfører vedligeholdelse på vores hjemmeside fra kl. 23.00 den 22.04.24. Der vil forekomme nedetid.

Mere Xperia fra Sony

Sony kommer med Android-mobilerne Xperia J, T og V samt tablet Xperia Tablet S.

Skrevet af / 04/09/2012 - 11:33
Mere Xperia fra Sony

Som om det ikke var kompliceret nok at holde styr på Sonys kortfattede modelnavne, så supplerer man nu alfabetet med modellerne Xperia J, T og V.Den mest interessante er nok den vandtætte Xperia V. Den siges at have det højeste niveau af vandtæthed blandt smartphones, hvilket indebærer 30 minutter på en meter dybt vand. Skærmen er 4,3 tommer med 1280 x 720 HD-opløsning, og kameraet er på 13 megapixel. På indersiden findes en dual core processor på 1,5 GHz og 8 GB hukommelse. Den kommer i sort, rosa og hvid med Android 4.0 installeret.Xperia T er en prisvenlig model, som stadig har 4,3 tommers HD-skærm med 1280 x 720 pixels og 13 megapixel kamera. Hukommelsen ligger på 16 GB, og også her sidder der en dual core 1,5 GHz processor indeni.

Budgetmodellen Xperia J nøjes med en 4 tommer skærm med mere beskedne 480 x 854 pixels, et kamera på 5 megapixels og 4 GB hukommelse. Processoren er noget langsommere med 1 GHz.Sony kommer også med sin nye tablet, Tablet S, som nu indgår i Xperia-serien. Ligesom tidligere Sony Tablet S har den en lidt usædvanlig form med en tykkere overdel. Vi slipper dog for plastic, for nu er den bygget i aluminium og er desuden stænksikker. På indersiden findes en kraftfuld quad-core Nividia Tegra 3 processor, som kører Android 4, og skærmen er på 9,4 tommer med HD-opløsning. Blandt tilbehøret findes et tastatur.

Læs om vores første indtryk af Xperia Tablet S.

Priser og salgsdatoer kendes endnu ikke. Dog oplyser Sonys PR-bureau i en email, at Xperia T ikke bliver lanceret på det danske marked. De andre modeller kommer i Q4.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top