TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

LG G3: her er specifikationerne

LG kan vist ikke holde på en hemmelighed. Hvis de overhovedet prøver.

Af / 22/05/2014 - 13:36
LG G3: her er specifikationerne

I hvert fald kan vi allerede nu, fem dage før den officielle lancering, der finder sted i London på tirsdag klokken 19, dansk tid, løfte sløret for de officielle specifikationer for LG’s kommende flagskibs-smartphone, LG G3.

Oplysningerne stammer fra technologytell.com, som har dem fra en pre-launch event, der skulle have fundet sted i Korea. Der er sluppet billeder ud fra det pågældende møde, og G3-specifikationerne står tydeligt at læse på det ene af billederne.

lg-g3

Skærmen bliver på 5,5” og kommer med såkaldt Quad HD-opløsning, hvilket svarer til 2560 x 1440 pixel med en pixelintensitet på imponerende 538 ppi.

lg-g3-02

Annonce

LG G3 kommer til at måle 146,3 x 74,6 x 8,9 millimeter og får samme processor som Samsung Galaxy S5, nemlig en Snapdragon 801 quad-core. Der er 3 GB RAM indbygget samt 32 GB lager. Kameraet får 13 MP med optisk billedstabilisering, mens frontkameraet bliver på 2,1 MP.

Operativsystemet er Android i version 4.4 også kendt som KitKat.

Af trådløse forbindelser kan vi nævne Bluetooth 4.0, NFC og naturligvis 4G/LTE.

Lyd & Billede er til stede ved den officielle lancering i London på tirsdag, og når telefonen er præsenteret, vil du kunne læse om alle detaljerne her på websiden.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Galaxy Unpacked: AI er kommet for at blive

Redmi Note 14-serien lanceret

Nyt kinesisk topmobil

Sådan ser Samsung Galaxy S25 ud

Nu kan du købe OnePlus' billige flagskib

USB-C-sårbarhed i iPhone

Grok AI er nu tilgængelig som en app

Bliv fundet med mobilen i ødemarken

Apple aktiverer AI-søgefunktion hos alle brugere uden at spørge først

Slut med produktion af Apple Vision Pro

Samsung løfter sløret for Galaxy Ring 2 til kommende Galaxy Unpacked

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay