Verdensrekorden for hurtigste løsning af Rubiks terning var indtil i lørdags 5,27 sekunder. Den gamle rekord var sat af en Lego-robot ved navn Cubestormer 2. Nye Lego-klodser er nu blevet samlet til robotten Cubestormer 3, hvis eneste opgave er at løse Rubiks kube hurtigere end forgængeren.
Og det gør den med glans: 3,253 sekunder sagde stopuret, da den var færdig med at vride og dreje på professorterningen, indtil alle de farvede felter var rigtigt på plads.
Robottens opfinder David Gilday og Mike Dobson har valgt Samsungs smartphone Galaxy S4 med 8-kerners processor til at styre robotten. Hver processorkerne styrer hver sin Lego Mindstorms-motor.
Mobiltelefonens computer analyserer, hvordan kuben er arrangeret, planlægger de nødvendige trin, og instruerer derefter robotten.
Til sammenligning er den menneskelige verdensrekord 5,55 sekunder.
Kilde: engadget.com