Search
Generic filters

Kommentar: Derfor stinker mobilkameraet

Her er fire grunde til, at et mobilkamera aldrig vil kunne måle sig med et rigtigt kamera.

Da de første mobilkameraer dukkede op, var de nærmest en joke. De kunne kun tage billeder under ideelle forhold, og selv da var billedkvaliteten og opløsningen så ringe, at det knap nok var værd at gemme billederne. Men hvert år gøres der store fremskridt, og telefonerne er nu på et niveau, hvor producenter hævder, at de tager lige så gode billeder som et rigtigt kamera.

Ved første øjekast kan mange af billederne da også se rigtig gode ud. Men hvis man ser nærmere efter, kan man se, at der er brugt nogle kneb for at få dem til at se bedre ud, end de rent faktisk er. Grunden er, at de aldrig vil kunne nå op på samme niveau rent fysisk.

Begrænset optik

Det første skridt i at tage et billede er at indsamle og fokusere lyset på sensoren. På et systemkamera kan man i princippet sætte en hvilken som helst optik. Fra makro-objektiver med ekstrem nærgrænse eller portrætobjektiver, der giver flot baggrundssløring, til vidvinkelobjektiver, hvor forvrængningen stadig er på et acceptabelt niveau, eller en halv meter lange teleobjektiver, der lader dig fotografere månen.

Et mobilkamera har et objektiv, der er et par millimeter i diameter, mens et professionelt objektiv kan være op omkring en decimeter bredt. Det har mobilproducenterne forsøgt at kompensere for ved at bruge flere objektiver samtidig, som på Nokia 9 PureView. Men det er svært at gøre noget ved, at objektivet sidder få millimeter fra billedsensoren. Det giver problemer med skarphed, lysindslip og forvrængning, og ringe mulighed for tele.

På Huawei P30 Pro har vi set det første forsøg på at løse problemet ved at montere optikken i højden med en periskoplignende løsning. Hvilket tidligere er set på vandtætte kameraer, som ikke kan have bevægelig optik uden for kamerahuset.

Små sensorer

Når lyset når indersiden af kameraet, skal billedsensoren forvandle fotonerne til elektriske impulser. Jo større sensoren er, jo lettere er det at have enten flere eller større og bedre sensorpunkter. I et systemkamera kan man uden problemer have en billedsensor med en diagonal på 3 cm. I en mobil skal man være glad, hvis den er på 8 mm. Det lyder måske ikke som den store forskel, men forskellen i areal – 480 mm² mod 35 mm² – er gigantisk.

Systemkameraet har plads til et gedigent objektiv med god afstand til en meget større billedsensor.

I mobilen kæmper man altså med, at man både vil have høj opløsning og samtidig fange så meget lys som muligt. En effekt er, at lyset let lækker fra ét sensorpunkt til et andet. Man må også prøve at fange billedet så hurtigt som muligt uden adgang til lige så avanceret eller pladskrævende processering som i systemkameraet. Kameraet har desuden et større batteri, hvilket gør, at det ikke er så vigtigt, om alting er optimeret til lavt strømforbrug.

Mobilen har en lille sensor, små objektiver og korte afstande. Foto: producenten

Software

Så hvordan formår mobilerne overhovedet at tage halvgode billeder? Svaret er, at man i meget højere grad tyr til tricks og billedprocessering. Hvis man f.eks. ikke kan eksponere et billede i længere tid, uden at det bliver rystet, så tager man flere billeder i træk. Derefter lægger softwaren dem sammen og simulerer på den måde længere eksponering.

Hvis optikken ikke er god nok til at få rigtig skarpe billeder, så bruger man et skarphedsfilter for at modvirke slørede detaljer. Og når nu Instagram-generationen alligevel foretrækker det, kan man lige så godt øge kontrast og farvemætning, når man er i gang. Og det er som regel okay for et billede på mobilskærmen eller i lille format på sociale medier.

Problemet opstår, hvis man vil have et udsnit af et billede eller vise det på sit 65 tommers 4K-TV derhjemme. Så forstørres og afsløres alle de små ufuldkommenheder, der tidligere ikke kunne ses, fordi billedet var i miniformat. Farveskygger omkring grene på træer, billedstøj i skyggerne, detaljer tværet ud af billedbehandlingen eller artefakter fra komprimeringen bliver pludselig synlige.

Jo dårligere optik og sensor er, jo mere billedprocessering er der brug for, hvilket giver et unaturligt billede. Det kan måske afhjælpes med bedre algoritmer, men jo mere processering, jo langsommere bliver mobilkameraet.

Systemkameraet gengiver teksten skarpt og ensfarvet med en naturlig farvegradering på skiltet. Foto: Lasse Svendsen

 

Med mobilen er teksten uskarp og har mærkelige farvepletter. Skiltet har også fået farvede partier. Foto: Lasse Svendsen

Betjening

Også hastighed og betjening af mobilkameraerne er et område, hvor de har svært ved at matche rigtige kameraer. Man tænder et kamera ved at flytte on/off-knappen med tommelfingeren, og så er det bare at skyde løs. Med det samme. Ikke efter et par sekunder, som vi har set eksempler på med mobilerne. Og det er straks klar til næste billede. Ikke som mobilen, hvor det igen tager et par sekunder. Hvis man altså ikke kører i “burst mode”, men så må man gå på kompromis med opløsning og billedkvalitet.

Kameraet er desuden designet med den bedst mulige ergonomi for øje. Det har et rigtigt håndgreb, som gør det let at holde det stabilt, mens mobilen skal balanceres mellem fingrene, hvilket er besværligt og let giver rystede billeder. Hvis man ovenikøbet også skal trykke på skærmen for at tage billedet, sker det let, at mobilen kommer til at ryste på det værst mulige tidspunkt.

Jo, mobilkameraet har mange fordele. Ikke mindst at man altid har det i lommen, hvilket giver mulighed for spontane billeder. Og mobilen er altid opkoblet, så man kan dele billederne med det samme. Men lige så godt som et rigtigt kamera? Ærlig talt, mobilproducenter, det er simpelthen ikke sandt!

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Efter at Bose måtte trække de første Sleepbuds tilbage på grund af problemer med batterierne, er der nye hørepropper på vej.
    Halo styrer dit B&O-anlæg med Bluetooth eller Wi-Fi.
    Amazon-ejede Ring har lanceret Always Home Cam, der har en helt unik egenskab: Det er en flyvende minidrone, der selv patruljerer dit hjem.
    Bliver Canons billigste professionelle videokamera.
    Lyden i KEF LS50 Meta og LS50 Wireless II skal være væsentlig forbedret med ny teknologi.
    “Det eneste, der er hurtigere end Ludicrous, er Plaid.”
    Men Volkswagen holder fortsat tæt om mulighederne for at opgradere lydanlægget!

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Asus ZenFone 7 Pro

    Vejl.pris 6599 kr Bedste ZenFone til dato

    Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G

    Vejl.pris 10200 kr Galaxy Note 20 overrasker på flere måder

    Motorola Moto g 5G plus

    Vejl.pris 2699 kr Den billigste 5G-mobil på markedet

    OnePlus Nord

    Vejl.pris 3899 kr Forventningsafstemning!
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.