TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iPhone 5 4G virker (måske) i Danmark

Du får fuldt udbytte af iPhone 5s 4G-muligheder, hvis du er kunde hos 3 eller Telia. Til gengæld skal iPhone 5-ejere hos TDC se langt efter lynhurtige 4G-forbindelser, på trods af at selskabet har 4G-netværk.

Af / 14/09/2012 - 03:00
iPhone 5 4G virker (måske) i Danmark

Onsdag aften dansk tid fik verdenspressen og alle de dedikerede Apple-fans verden over den længe ventede iPhone 5, og når telefonen kommer til Danmark den 28. september er det med indbygget 4G-teknologi, som skruer hastigheden på nettet gevaldigt i vejret.

I modsætning til den seneste generation af iPad, kan iPhone 5s 4G-muligheder rent faktisk udnyttes i Danmark. Telefonen understøtter nemlig flere frekvenser – også 1800 MHz, som benyttes af teleselskabet Telia og snart også 3 til deres 4G/LTE-netværk.

Hos 3 forventer man derfor, at kommende iPhone 5-ejere uden problemer kan hoppe på deres 4G-netværk, men kan endnu ikke bekræfte det endeligt. Det samme er tilfældet hos Telia:

Jeg har endnu ikke fået det bekræftet fra Apple, men jeg kan sige, at hvis iPhone 5 kommer til at køre 4G på 1800 MHz, så kan kunderne komme på Telias lynhurtige 4G-netværk, siger Michael Bech, der er salgsdirektør i Telia.

Kigger man Apples webside står der, at iPhone 5 virker med frekvenserne 850, 1800 og 2100 MHz i Europa, så det må være det tætteste vi kommer på en bekræftelse lige nu.

Annonce

TDCs 4G virker ikke på iPhone 5
Til gengæld må TDC-kunder nøjes med at hoppe på 3G-netværket med deres iPhone 5. Telefonen understøtter nemlig ikke 2600 MHz-frekvensen, som deres 4G-netværk ligger på, og TDC er derfor ikke inviteret med til Apples 4G-fest.

Det er tilfældighedens spil, hvilke operatører der lige præcis bruger de frekvenser, som iPhone 5 understøtter. Vores kunder kan i stedet bruge det næsten ligeså hurtige 3G-netværk, og brugeroplevelsen for den almindelige forbruger er stort set den samme. Kun ganske få ville kunne mærke en egentlig forskel, siger Bernd Reul, der er underdirektør i TDCs teknologiske afdeling.

Telenor har ikke lanceret 4G endnu. Det forventes at komme omkring begyndelsen af det nye år, og da de også har valgt at satse på 1800 MHz-frekvensen, er deres 4G-netværk således også klar til den nye Apple-mobil.

Denne nyhed bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på