TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Ingen fare ved skærmbrug inden sengetid

Et nyt forskningsstudie viser, at de negative effekter på søvnen på grund af blåt lys fra skærme er minimale - søvnproblemerne skyldes snarere mangel på naturligt lys i løbet af dagen og uregelmæssige sengetider.

Af / 11/06/2024 - 10:00
Ingen fare ved skærmbrug inden sengetid

Virksomheden Sleep Cycle meddelte i en pressemeddelelse den 10. juni, at det ifølge et nyligt offentliggjort forskningsstudie ikke er så skade med skærmbrug før sengetid, som tidligere rapporteret.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Sleep Medicine Reviews, hedder “A bidirectional model of sleep and technology use: A theoretical review of How much, for whom, and which mechanisms” og indeholder en gennemgang af sammenhængen mellem teknologibrug og søvn – en slags teoretisk studie af de seneste 10 års forskning på området, som har vist sig at være mere komplekst, end man måske oprindeligt troede.

Hvis vi træder et skridt tilbage og ser på alle de ting, der kan påvirke din søvn negativt, kan vi se, at effekten af skærme er stærkt overdrevet,” siger Michael Gradisar, ph.d. og leder af Sleep Science hos Sleep Cycle.

Forskningen er udført af et hold bestående af et halvt dusin internationale eksperter, herunder Michael Gradisar, ph.d. og leder af Sleep Science hos Sleep Cycle. Den viser, at de negative virkninger af blåt lys fra skærme er minimale for søvnen og ofte overvurderes.

Lyset er ikke intensivt nok

Ifølge Sleep Cycle viser studiet, at det lys, skærmene udsender, ikke er intenst nok til at forstyrre søvnen – ikke engang de mest lysstærke skærme i forsøgene oversteg 80 lux, hvilket er langt under det niveau på 500 lux, som påvirker melatoninniveau og indslumring.

Annonce

En analyse af 11 globale undersøgelser viste, at den maksimale forsinkelse af indslumring forårsaget af skærmbrug kun var lige under 10 minutter, hvilket er så lille en forskel, at den blev anset som ubetydelig. Forskellige typer indhold – herunder videospil og TV-programmer – havde kun ringe eller ingen effekt på søvnkvaliteten, så længe personen holdt sig til regelmæssige sengetider.

Illustration SleepCycle2
Illustration: Sleep Cycle

Det vigtigste for søvnen er at få nok naturligt lys i løbet af dagen og at etablere en regelmæssig rutine for sengetid,” siger Michael Gradisar.

Sleep Cycle oplyser, at målet med forskningen er at fremme sunde skærmvaner, der kan hjælpe mennesker med at opretholde en god søvnhygiejne, og håbet er, at forskningsresultaterne vil bidrage til at belyse, hvordan teknologi kan integreres positivt i sengetidsrutinerne for at understøtte snarere end hindre en sund søvn.

Om Sleep Cycle

Sleep Cycle er en svensk virksomhed, og de fortæller, at de siden deres start i 2009 har analyseret over to milliarder nætter i mere end 150 lande. Deres app Sleep Cycle: Sleep Tracker (iOS/Android) har mere end 10 millioner downloads.

Mere info: sleepcycle.com

Ola Larsson
(f. 1970): Freelancejournalist på L&B Home. Ola har i 24 år arbejdet med at holde styr på - og skrive om - trends, innovationer og produkter inden for forbrugerelektronik samt hvidevarer & køkkenmaskiner. 1999-2017 arbejdede Ola på de svenske branchemagasiner Rateko, El&Vitt samt ElektronikBranschen i jobs som journalist, teknisk redaktør og chefredaktør. Siden 2017 har Ola arbejdet som konsulent - i sit eget firma Eor AB, grundlagt i 2014 - med primært fokus på det skrevne ord.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store