TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

IFA 2025: Withings ScanWatch 2 måler det hele

Smart-uret holder øje med 35 biomarkører døgnet rundt - i 35 dage på en opladning.

IFA 2025: Withings ScanWatch 2 måler det hele

Det er efterhånden en fast tradition, at franske Withings bruger IFA-messen i Berlin til at lancere nye helbreds-gadgets. Og i år er ingen undtagelse. Men hvor de fleste smartwatches og fitness-trackere fortæller dig, hvad du har lavet, vil det nye ScanWatch 2 hellere fortælle dig, hvad der kommer til at ske.

Withings har lanceret en ny udgave af ScanWatch 2, et hybrid-ur, der hellere vil spå om fremtiden end rapportere fra fortiden. Bag det klassiske, analoge ydre gemmer sig en ny AI, Health Assistant 24/7, der analyserer data fra 35 forskellige biomarkører for at forudsige alt fra dit energiniveau og din menstruationscyklus til de første tegn på en snigende influenza.

Læs også Nyhed: IFA 2025: Anker viser robotstøvsuger med trappe-funktion Anker har på IFA-messen i Berlin præsenteret Eufy MarsWalker, som er skal være verdens første transportenhed, der kan transportere en robotstøvsuger mellem to etager.

Nøglen er en ny teknologi, der konstant måler din kropstemperatur og kan adskille den fra omgivelsernes. Det giver uret mulighed for at spotte udsving, der kan signalere kommende sygdom, eller mere præcist forudse faser i menstruationscyklussen – selv ved uregelmæssigheder.

Blue 45ANGLE EN
Helbredsfunktionerne er diskret integreret i uret. (Foto: Withings)

Måler din dagsform

En anden nyhed er funktionen Vitality Indicator, der via data om søvn, pulsudsving og aktivitet giver et dagligt bud på dit energiniveau, komplet med råd til optimering. Funktionen kræver dog et Withings+ abonnement, som der heldigvis følger tre måneders prøveperiode med til.

Uret ofrer app-butikker og konstante notifikationer til fordel for en batteritid på op til 35 dage, og indeholder desuden de velkendte funktioner som EKG og måling af iltmætning. Resultatet er et stykke teknologi, der fokuserer på proaktiv sundhed i en indpakning, der ikke afslører sin digitale hemmelighed for Gud og hvermand.

Annonce

Tilgængelighed og pris

Withings ScanWatch 2 kan købes nu. Prisen er 2.699 kroner inkl. 3 måneders Withings+ abonnement.

Læs også TEST: Huawei Watch Fit 4 Pro Huawei præsenterer et træningsur, hvor ingen undskyldninger i verden kan hjælpe dig med at undgå træningen. Om det er en fordel eller en ulempe, er selvfølgelig helt op til dig.

 

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul

Pixel-mobilerne får Airdrop

Frankrig om chatkontrol: "Vi er taget som gidsel af databeskyttelsen"

Slut med årlige iPhone-lanceringer

Lover langsom og rolig Android-oplevelse