Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

HTC på vej med Galaxy-dræber

Står det til taiwanesiske HTC, så lever Samsung Galaxy S III på lånt tid som kongen over Android-telefonerne. HTC M7, som måske bliver lanceret på CES i næste uge, vil rane tronen.

Skrevet af / 03/01/2013 - 01:07
HTC på vej med Galaxy-dræber

Efterfølgeren til HTC One X+ er lige på trapperne. Egentlig troede vi, at HTC ville lancere den nye flagskibsmodel, HTC M7, på Mobile World Congress, som finder sted i Barcelona i slutningen af februar måned, men nu melder de seneste rygter, at supertelefonen skulle blive vist frem for første gang allerede i næste uge i forbindelse med CES 2013 i Las Vegas. Det melder i hvert fald Football4PDA, som er et prominent medlem af Android-forumet XDA Forum, på sin Twitter-profil.

Han skriver godt nok, at telefonen ”måske” vil blive vist frem på CES, så det er med et vist forbehold at vi tager glæderne på forskud, men uanset om M7 bliver vist frem i næste uge eller først i næste måned, så skulle HTC’s nye flagskib blive en ren Galaxy SIII-dræber.

Indtil videre melder rygtemøllen, at M7 får en skærm på hele 4,7” og en pixeltæthed på imponerende 468 ppi (pixel per tomme). Til sammenligning har Apples iPhone 5 og 4S en pixeltæthed på 326 ppi, Nokia Lumia 920 med Windows Phone 8 kommer op på 332 ppi, mens Sony Xperia S scorer højest blandt de eksisterende Android-smartphones med en pixeltæthed på 342 ppi.

Opløsningen bliver efter sigende 1080p Full HD!

Også begge kameraer kommer til at levere 1080p opløsning, og bagkameraet tilmed med 13 MP.

HTC M7 koncept-illustration. Om den endelige model kommer til at se ud som på billedet, ved vi først tidligst i næste uge.

De øvrige specifikationer imponerer også – herunder med en quad-core processor på 1,7 GHz, 2 GB RAM og LTE-opkobling! Men om det hele holder vand ved vi altså tidligst i næste uge, hvor vi selvfølgelig følger begivenhederne på CES 2013 ganske nøje.

Kilde: 9to5Google.com

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top