HTC klar med LTE

Taiwanesiske HTC melder sig nu i koret af mobilproducenter, som er klar med 4G/LTE.

HTC har i dag løftet sløret for den nyeste model i firmaets One serie, nemlig HTC One SV. Den nye model kombinerer 4G/LTE med HTC Sense 4 og Android ICS 4.0.
HTC har tidligere kun udbudt en enkelt LTE-klar smartphone via det amerikanske teleselskab, Sprint – nemlig HTC EVO 4G LTE.

HTC One SV understøtter LTE-frekvensbåndene 800/1800/2600 MHz og kan dermed bruges med samtlige, danske LTE-klare operatører.HTC OneSV Blue Front UK 1Telefonen er udstyret med en 1,2 GHz Qualcomm Snapdragon S4 dual core processor, og HTC One SVs interne hukommelse på blot 8 GB kan udvides ved hjælp af Micro SD-kort, med op til 32 GB per kort. Af andre specifikationer kan nævnes NFC og et kamera på 5 megapixel og f/2.0 med mulighed for at tage fotos i panoramaformat og 1080p HD-videooptagelse. Dette suppleres af et 1,6 megapixel frontkamera, som har en f/2.2 blænde.

Med Beats Audio integreret tilbyder HTC One SV optimeret lyd uanset om du lytter til musik, spiller spil eller ser video.

HTC One SV kommer i et ”elegant og slankt design”, og telefonen har en 4,3 tommer super LCD-2 touch skræm og kommer i to nuancer af hvid og blå. Designet i polycarbonat gør den fast og blød at røre ved, og med et matchende sølvmetallisk kant får den en eksklusiv finish.HTC OneSV Blue 4G Back UKTelefonen vejer 122 gram og måler 128 x 66,9 x 9,2 mm.

Tilgængelighed
HTC One SV vil være tilgængelig i Danmark fra januar 2013. Prisen kender vi endnu ikke.

Læs videre
Exit mobile version