Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

NYHED

Her er din nye Klima-mobil

Fairphone 3 er nyeste skud på stammen i en serie af miljøvenlige smartphones.

Skrevet af / 27/08/2019 - 12:56
Her er din nye Klima-mobil

Din smartphone er en stor belastning for klimaet. Der anvendes en lang række metaller i produktionen af de fleste mobiltelefoner (såsom guld, wolfram, tin og tantal), som for det første udvindes ved minedrift i Afrika under barske forhold for arbejderne, og for det andet meget sjældent genbruges. Faktisk er det kun cirka 20% af smartphones, der i dag genanvendes på nogen måde, mens langt størsteparten af vores elektroniske skrammel havner på store lossepladser i den tredje verden.

Fairphone 3 er netop lanceret og kan købes i Norden for EUR 475, bl.a. via Tele2 i Sverige eller via firmaets egen webshop. (Foto: Fairphone)

Det har det hollandske firma Fairphone forsøgt at gøre noget ved siden 2013, og i dag lancerede den “sociale enterprise” deres nyeste smartphone, Fairphone 3, på en pressekonference i Berlin.

Set forfra ligner Fairphone 3 en helt normal smartphone. (Foto: Peter Gotschalk)

Fairphone er let at reparere

Fairphone 3 er fremstillet af materialer, som enten er genbrugt (kobber og plastic) eller er fremstillet på ansvarlig vis, f.eks. wolfram og tin fra konfliktfri zoner samt såkaldt Fairtrade guld.

Desuden er den nye mobil så let at reparere, at du selv kan gøre det. Der følger sågar en lille skruetrækker med i kassen, og en række forskellige komponenter kan købes til små penge som reservedele fra Fairphones webshop – herunder skærm (for EUR 89,95), kamera (EUR 49,95), højttaler (EUR 19,95) og batteri (EUR 29,95).

Det skal være let og billigt at reparere Fairphone 3. Så holder den længere og belaster klimaet mindre. (Foto: Fairphone)

Tanken bag den modulære opbygning er, at brugerne skal kunne beholde og bruge telefonen i 5 år, hvilket er længere tid, end vi normalt beholder vores smartphones (cirka 3 år). Således, vurderer Fairphone, ender mobilen med at belaste klimaet med 30% mindre CO2 end smartphones fra store producenter som Apple, Huawei og Samsung.

Fairphone 3 er modulært opbygget, så du selv kan udskifte f.eks. skærmen, kameraet, højttaleren eller batteriet. (Foto: Fairphone)

For dem, der er til den nørdede side, er det naturligvis heller ikke at foragte at kunne skille sin mobiltelefon ad og samle den igen”

Man kan skimte det modulære design, hvis man ser på Fairphone 3 bagfra. (Foto: Peter Gotschalk)

Pris og tilgængelighed

Fairphone er tilgængelig i de skandinaviske lande bl.a. via Tele2 i Sverige eller via Fairphones egen webshop. Prisen er EUR 475.

Specifikationer

Operativsystem: Android 9 Pie
Skærm: 5,7” IPS Full HD 18:9 (2160 x 1080), 427 ppi
Processor: 2,2 GHz Snapdragon 632
Hukommelse: 4 GB RAM / 64 GB lager (kan udvides via microSD op til 200 GB)
Kameraer: 12 MP f/1.8 IMX363 (primært) + 8 MP f/2.0 (front)
Trådløst: 802.11 a/b/g/n/ac, Bluetooth 4.2, NFC, GPS, 4G, VoLT
Mål og vægt: 158 x 71,8 x 9,89 mm / 189 g
Batteri: 3000 mAh, Quick Charge 3.0

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Xiaomi frigiver Flip-konkurrent

HMD Skyline er en uventet cool mobiltelefon

Google står selv bag kæmpe læk

Youtube finder den sang du nynner

Næste Sony-mobil kan mangle vigtig kamerafunktion

OnePlus klar til en kold sommer med varme produkter

Lækage om Google Pixel 9

Slut med eneret på Apple Pay

Flyt fotos fra Google til iCloud

Apple Vision Pro-salget i USA er stort set "dødt"

Endelig Speedometer i Google Maps

Samsung slår nye og bedre folder med AI

Scroll to Top