Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Her er Blackberrys nye flagskib

Den nye Blackberry Z10 blev lanceret i går. Den er lækker, men spørgsmålet er, om den er lækker nok til at give Blackberry en chance i kampen mod Android og iPhone.

Skrevet af / 31/01/2013 - 13:11
Her er Blackberrys nye flagskib

Og det er med vilje, vi skriver Blackberry og ikke RIM. For samtidig med lanceringen af den nye smartphone, Blackberry Z10, afslørede topchef Thorsten Heins også en navneændring af selve firmaet bag, der derfor ikke længere hedder RIM (Research in Motion), men nu blot Blackberry. RIM har produceret andre produkter end de markante Blackberry-telefoner, men Blackberry-navnet er det alle kender, så navneskiftet synes oplagt. Ét produkt, ét brand – det er da til at overskue.

Blackberry trænger nemlig til at styrke sin position på markedet for smartphones, hvor de karakteristiske, sorte telefoner fra firmaet engang stod så stærkt – især blandt forretningsfolk. I dag er det iPhone og smartphones med Googles Android-operativsystem, der dominerer i gadebilledet, men efter en svag start fra Microsoft og partnere med det nye Windows Phone 8, som indtil nu ikke har kunnet erobre nævneværdige markedsandele fra Apple og Google, øjner Blackberry chancen for at sætte sig på tredjepladsen. Og det vil de gøre med et helt nyt operativsystem, Blackberry 10, og to nye produkter, Blackberry Z10 og Q10.

Og det var altså disse to telefoner, som Blackberrys topchef præsenterede i går, og umiddelbart ser de meget tiltalende ud. Især Z10, som kommer med 4,2” skærm med en opløsning på 1280 x 769 pixels og en pixeltæthed på imponerende 356 ppi, 1,6 GHz dual-core processor, 2 GB RAM, 16 GB lager med understøttelse af yderligere 32 GB via microSD, Bluetooth 4.0 og to kameraer på henholdsvis 8 MP og 2 MP. Q10 har tilsvarende specifikationer, men kommer med fysisk tastatur og en AMOLED-skærm på 3,1” og en opløsning på 720 x 720 pixels.
BlackBerry-Z10
Men den ægte overraskelse var det helt nye operativsystem, Blackberry 10, som er blevet programmeret fra bunden og således ikke har noget med tidligere versioner at gøre. Her finder man understøttelse af ægte multitasking og en virkelig brugervenlig grænseflade, der blandt andet muliggør navigation i hele systemet blot ved brug af tommelfingeren.

Du kan se en demonstration af Z10 og det nye operativsystem i videoen nedenfor.

Z10 er tilgængelig fra i dag i Storbritannien, mens amerikanerne må vente til marts. Meget tyder dog på, at vi i Skandinavien kommer til vente forgæves, da telefonerne ikke umiddelbart bliver lanceret her. En komplet liste over de lande, hvor Z10 kommer på markedet, kan du se her.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top