TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
JULETILBUD - LB+ Total 50% rabat

Fremover kun én Xperia Z om året

Sony Xperia Z4 og Z4 Tablet bliver eneste mobil-lancering fra Sony i 2015.

Af / 12/11/2014 - 17:33
Fremover kun én Xperia Z om året

Siden lanceringen af den første Sony Xperia Z har den japanske elektronikgigant lanceret nye Z-modeller cirka hvert halve år. De seneste i rækken, Xperia Z3, Xperia Z3 Compact og Xperia Z3 Tablet Compact, blev lanceret i forbindelse med IFA-messen i Berlin, som fandt sted i begyndelsen af september, og vi regner med at se Xperia Z4 og Xperia Z4 Tablet i begyndelsen af marts 2015, når Mobile World Congress løber af stablen i Barcelona.

Men skulle Sony så følge den sædvanlige kadence, skulle Xperia Z5 se dagens lys kort tid efter sommerferien til næste år. Men sådan bliver det ikke, det skriver AndroidOrigin. Sony Xperia Z4 og Z4 Tablet bliver altså de eneste lancering fra japanerne i hele 2015.

Til gengæld har vi angiveligt noget at glæde os til, skriver AndroidOrigin, som fra en kilde, der også lækkede de korrekte Z3 Tablet Compact specifikationer før lanceringen, har fået oplyst nogle af specifikationerne for de kommende Z4-modeller.

Således skal Xperia Z4 komme med den helt nye 64-bit Snapdragon 810 quad-core processor på 2,8 GHz, med 32 GB indbygget lager, 4 GB ram, Bluetooth 4.1 og 4G/LTE Cat6. Rent designmæssigt vil Z4 ligne den aktuelle Xperia Z3, men skærmen på Z4 vil blive på 5,5” med Quad HD opløsning på 2560 x 1440 pixel. Lydkvaliteten skulle også få en saltvandsindsprøjtning med en indbygget dedikeret forstærker-enhed.

Sony Xperia Z4 Tablet vender tilbage til det store format med en skærm på 10,1” med samme Quad HD-opløsning som Xperia Z4. Også indmaden – Snapdragon 810 processor, 4 GB ram og 32 GB indbygget lager – bliver ligesom på Xperia Z4.

Annonce

Begge enheder bliver vandtætte, og Xperia Z4 skulle derudover understøtte trådløs opladning.

Sony overvejer også at lancere henholdsvis en phablet-udgave (Ultra) og en mini-udgave (Compact) af Xperia Z4. Skulle det blive tilfældet, så regner vi med, at Xperia Z4 Compact kommer med samme 4,6” skærmstørrelse som Z3 Compact, men med en højere opløsning på 1920 x 1080 pixel. Xperia Z4 Ultra vil i givet fald få samme 6,4” skærm som den første Xperia Z Ultra, men enten med Quad HD eller sågar 4K-opløsning.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Europæisk smartphone udfordrer Apple og Google: Jolla Phone udsolgt på 48 timer

Billigere mobillagring på vej tilbage?

Du kan ikke længere tage portrætfotos i mørke med iPhone 17 Pro

Sådan bliver din iphone bedre med ny software

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul