Forvandler mobilen til en ultrabook

Den ligner en MacBook Air. Men ClamBook bruger din smartphone som hjerne.

ClamBook fra ClamCase ser utrolig meget ud som en ultrabook. Faktisk ligner den vældig meget en MacBook Air, bare endnu tyndere. Den har hverken grafikkort, processor, hukommelse eller harddisk. Det er nemlig bare en skal, kun med det nødvendigste af elektronik for at kunne bruges som skærm og tastatur, og den har også indbyggede højttalere for lidt bedre lyd.

Du tænder ClamBook ved at tilslutte din smartphone eller tablet til USB-stikket. Clambook bruger en speciel ledning, som aktiverer både tastatur og skærm, således at du ikke behøver mere end én kabel for at forvandle din smartphone eller tablet til en ægte laptop. Du kan fortsat spille med mobilen og se grafikken på ClamBook-skærmen, da bevægelsesfølsomheden stadig er aktiveret.

ClamBook giver også federe spiloplevelser.

Skærmen er i formatet 16/9, således at film kan ses uden sorte striber over og under eller på siderne. Yderligere specifikationer for skærmen er ikke opgivet.

Prisen på ClamBook er endnu ikke klar.

clamcase.com

Les videre
Exit mobile version