TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Forsinkelse kan ramme LG G4 og Sony Xperia Z4

Qualcomm, der producerer de kendte Snapdragon-processorer, har store problemer med næste processor-generation.

Af / 08/12/2014 - 18:06
Forsinkelse kan ramme LG G4 og Sony Xperia Z4

Snapdragon 810 er navnet på den processor, som meget gerne skulle udgøre kernen i de fleste af næste års Android-topmodeller fra firmaer som HTC, LG, Sony og Samsung. Der er tale om en otte-kernet 64-bit processor, der blandt andet understøtter 4K-skærmopløsning, og mens Samsung også selv producerer de såkaldte Exynos-processorer og dermed er knap så afhængige af Qualcomm, så vil det gå hårdt ud over de fleste andre producenter af Android-baserede smartphones, hvis Snapdragon 810 bliver forsinket. Og det er der meget, som tyder på, at den gør. Det skriver 9to5google.com, som citerer Business Korea.

Tilsyneladende oplever Qualcomm problemer med, at Snapdragon 810 overopheder, hvis den når op på en bestemt spænding, ligesom den også har problemer med hastigheden, der opstår på grund af en fejl ved RAM-controlleren.

Business Korea skriver, at det er usikkert, om Qualcomm overhovedet kan nå at få sendt den nyeste processor-generation på markedet i første halvdel af 2015. Hvis det er sandt, så er gode råd dyre for de ovennævnte producenter, som alle har for vane at lancere nye flagskibsmodeller i begyndelsen af året.

Som før nævnt kan Samsung alternativt benytte sig af den egenproducerede Exynos-processor, mens kinesiske Huawei, der altid anvender sin egen ottekernede Kirin-processor, heller ikke vil blive ramt af Qualcomms forsinkelse.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den foldbare iPhone følger tidsplanen

Oversæt med hvilke som helst hovedtelefoner

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben