TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Årets bedste tilbud - 4 uger kun 4 kr
Køb

Nyhed

Find den grønneste rute med Google Maps

Fremover kan du finde den mest brændstofbesparende rute med Google Maps.

Af / 10/09/2022 - 08:31
Find den grønneste rute med Google Maps

I en tid, hvor energipriserne bare stiger og stiger – også prisen på brændstof til bilen – prøver mange af os at spare, hvor vi kan.

Det bliver nu en smule nemmere takket være Google Maps, der introducerer en ny funktion i Danmark, kaldet Brændstofbesparende ruter, der dukker op automatisk, når der er et grønnere alternativ til den hurtigste rute.

besparenderute
(Foto: Google)

På en myldretidstur fra Silkeborg til Randers kan det f.eks. være muligt at reducere benzinforbruget med cirka 25 procent ved at følge en omvej, der er fire minutter længere. Tilsvarende kan man reducere sit energiforbrug i en elbil med 10 procent på en tur fra København til Gilleleje ved at lægge ét minut til køretiden.

Læs også Nyhed: Google Earth viser nu klodens forandringer gennem 37 år Med den største opdatering af Google Earth i mange år bliver det nu muligt at se millionvis af satellitbilleder fra bl.a. NASA i timelapse. Det viser årtiers markante forandringer af kloden.

Den nye funktion udrulles gradvist til de danske brugere i løbet af de kommende uger på både iOS og Android. For at bruge funktionen, indtaster du en destination i Google Maps. App’en viser derefter den hurtigste rute og et brændstofbesparende alternativ, hvis den er stort set lige så hurtig at følge.

Den brændstofbesparende rute er markeret med et lille grønt og hvidt blad, og der medfølger et overslag på, hvor meget brændstof du kan spare ved at følge netop den rute.

Annonce

Forslagene er dynamiske og baserer sig på data om f.eks. trafikken, terrænet og fartbegrænsninger. Eksempelvis er konstant fart mere besparende.

Foruden Danmark bliver funktionen nu lanceret i 23 lande, herunder Norge, Finland, Sverige, Belgien, Østrig, Storbritannien og Tyskland.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Oppo- og Oneplus-mobiler får Android 16

Flere satellitfunktioner til iPhone

Google slår ned på batteridræbende apps

Google Maps kan nu betjenes helt uden hænder

Tynd og robust Motorola

Nu får din iPhone Apple Intelligence med iOS 26.1

Samsung viser triple-skærms-mobil

Oneplus 15 kommer i november

Oppos nye flagskib kommer til Danmark

Samsungs One UI 8 i store problemer

Nemmere AI-redigering i Gemini

Snart dyrere computere og mobiler