TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Find de små overraskelser i Android

Siden Android 2.3 har Googles mobile operativsystem gemt på små “påskeæg”. Sådan finder du dem.

Af / 28/02/2014 - 17:02
Find de små overraskelser i Android

Kært barn har mange navne, og Android får et nyt kælenavn for hver ny version. Den aktuelle version 4.4 hedder KitKat, mens tidligere versioner har været kendt under navne som Jelly Bean, Ice Cream Sandwich, Honeycomb og Gingerbread.

Og de sidste mange Android-versioner gemmer altså på små “påskeæg”, som hver især relaterer til Android-versionens navn og tema. Påskeægget er det samme uanset om du bruger Android på din smartphone eller tablet.

Her en oversigt over de seneste mange Android-påskeæg, og hvordan du finder dem:

Påskeæggene finder du på samme måde, uanset hvilken Android-version der er tale om. Vælg “Om telefonen” eller “Om enheden” i indstillingerne. Find derefter Android version-nummer og tryk her med fingeren hurtigt flere gange efter hinanden.

android-about-tablet

Annonce

KitKat (Android 4.4)
I den nyeste Android-version er påskeægget nærmest et slags Kinder-æg: Hele tre ting! Først dukker der et stort “K” op på skærmen, som man kan dreje i den ene eller den anden retning. Derefter kommer en rød skærm, som viser den præcise Android-version samt Android-navnet i samme design som KitKat-logoet (chokoladebaren, som den nyeste Android-version er opkaldt efter). Og til sidst kommer et slags puslespil med ikoner fra de tidligere Android-versioner.

android-4-4-kitkat-easter-egg-1024x910

Jelly Bean (Android 4.1-4.3)
Her er påskeægget først et billede af en stor… jelly bean.

android-jelly-bean-easter-egg

Trykker man derefter længe på figuren, dukker der i stedet et mini-spil op med en masse små jelly beans, som man kan flytte rundt på med fingeren. Man kan sende dem ud af skærmen, men der bliver ved med at komme nye jelly beans, så spillet kan spilles i en uendelighed. Eller indtil man løber tør for strøm!

android-floating-jelly-beans

Ice Cream Sandwich (Android 4.0)
Denne versions påskeæg er en pixeleret Android-figur, som bærer en is-sandwich.

android-ice-cream-sandwich-easter-egg

Hvis man trykker længe på billedet, så kommer en hel sværm af Android-figurerer flyvende henover skærmen i noget, der tydeligvis er en hyldest til det kendte internet-meme, “nyan cat”, som du kan se herunder.

nyandroid

Se videoen med Nyan Cat på eget ansvar. Det er en reel risiko, at du bliver sindssyg, før den er færdig!

Honeycomb (Android 3)
En Android-figur forklædt som honning-bi – holdt i denne Android-versions blålige toner.

android-honeycomb-easter-egg

Gingerbread (Android 2.3)
Et billede af en zombie-honningkage. Omgivet af andre zombier, der alle taler i Android-telefoner. Og så en Android-figur, der åbenbart er ret ligeglad med, hvad der foregår omkring den…

android-gingerbread-zombie-easter-egg

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch

Nu kan AI lave musik på mobilen

Huawei lancerer nye smartwatches, der tester din sundhed med fingerspidserne

Kommende nyheder i Android

Sony kombinerer Alpha, Bravia og Walkman i ny Xperia 1 VII

Samsung lancerer (endelig) ultratynd Galaxy S25 Edge

Sådan bliver Desktop Mode i Android

Sådan bliver det nye Android-udseende

Siger de kinesiske mobilproducenter farvel til Google?

Apple må ikke have monopol på køb