Wearables er både det nyeste og det næste nye sort. Og hvis du er med på noderne, har du allerede anskaffet et smartband, der kan aflæse dit blodtryk, puls og antallet af skridt, du hver dag går til bagen efter dougnuts. Men hvordan går det med dit økonomiske velbefindende? Sig ikke, at du har dine penge i noget så gammeldags som kreditkort eller smartphone, vel?
Artefact, som er et designstudio i Seattle, har et mere 2015-agtigt bud på finansielt overblik og ditto sikkerhed. Token er et digitalt armbånd, som kan rumme alle dine betalingstjenester i én enhed. Det eksisterer ganske vist kun som et koncept endnu, men indeholder en del fordele.
Fire knapper på armbåndet kan bruges til henholdsvis betaling, overførsel, opkrævning og et smugkig på kontoen. Ud over tal i displayet kan en graf på armbåndet vise dig, om din “burn-rate” er for høj, dvs. om du bruger pengene hurtigere, end du kan tjene dem.

Betaling kan ske via Bluetooth eller i form af en QR-k0de, som kan vises på armbåndets skærm og scannes i butikken.
At have alle sine penge om håndleddet lyder umiddelbart usikkert, men du har efter al sandsynlighed hele kassebeholdningen i baglommen i forvejen i form af plastickort. Og i modsætning til kortene kan det digitale pengearmbånd sikres med pulsmåler, accelerometer og fingeraftrykslæser.

Kilde: Wired
Læs også: Test af fem smarte armbånd
Læs også: CES 2015: De små gadgets bliver store
Læs videre med LB+
Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer