TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Efterfølger til HTC One på vej

HTC’s nye flagskibstelefon kommer til at hedde HTC One+, og den får både større skærm og hurtigere processor end forgængeren.

Af / 20/01/2014 - 13:38
Efterfølger til HTC One på vej

HTC One var en af de mest anmelderroste smartphones i 2013. Telefonen blev af os på Lyd & Billede kåret som Årets Bedste Gadget i 2013, og den har desuden vundet en lang række andre priser verden over.

Nu citerer amerikanske Bloomberg unavngivne kilder for oplysninger om, at HTC skulle være på vej med en opfølger til succestelefonen. Den skulle angiveligt blive præsenteret første gang på Mobile World Congress, som løber af stablen i Barcelona i slutningen af februar. Herefter vil telefonen, som i følg Bloomberg kommer til at hedde HTC One+, komme i butikkerne i løbet af marts måned.

Der bliver næppe tale om nogen stor revolution, hvis vi skal tro det amerikanske business-site. Snarere en kærkommen opdatering. Således får HTC One+ en skærm på 5”, altså en smule større end den 4,7” skærm der sidder på HTC One, samt Qualcomms nyeste Snapdragon 805-processor, hvilket er et betydeligt spring fra den Snapdragon 600, der sidder i sidste års model.

Også det anmelderroste kamera vil blive forbedret. HTC One+ får sandsynligvis dobbelt billedsensor, hvilket skulle forbedre både billedkvalitet og fokus.

Lyd & Billede er til stede på Mobile World Congress, og vi vil naturligvis dække lanceringen af HTC One+ tæt, hvis den rent faktisk bliver præsenteret på messen i Barcelona. Sidste år blev HTC One lanceret på et pressemøde i London en uge før messen i Barcelona.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Samsung Galaxy S26 Ultra får 25W trådløs opladning med Qi2

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

iPhone 18-rygter var forkerte

OnePlus på vej mod lukning?

Supertynde mobiler var en fiasko – Honor tror, de ved hvorfor, og har løst problemet

Asus vil ikke lave flere smartphones - men din Zenfone vil stadig blive opdateret