Den nye iMac kommer på fredag

Efter en længere ventetid er Apple nu endelig klar med firmaets nye stationære computer, som er den tyndeste iMac hidtil.

iMac blev introduceret første gang i 1999, siden har den ændret form flere gange, og nu kommer den hidtil tyndeste og måske lækreste af dem alle.
De nye iMacs har fået et meget tyndere alukabinet, som er 5 mm tyndt i kanterne og sat sammen med en teknik kaldet friction stir svejsning, som giver bedre styrke uden synlige søm.

Skærmen har fået det LED-baserede IPS-panel lamineret til glasset. Noget som eliminerer luftmellemrummet og gør det muligt at lave endnu tyndere skærm, og iMac´en leveres som før i 27” og 21,5” udgaver.

Den største model med 27” skærm har hele 2,56K opløsning, og alle skærme er individuelt kalibreret.

Alle iMacs har fået nyt Facetime HD-kamera, nye højttalere, USB 3.0, SSD-lagring, Nvidia Kepler grafikkort, SD-kortlæser og lynhurtig Thunderbolt-tilslutning, men ikke FireWire eller DVD-brænder.

Til gengæld har de Apple Fusion Drive, som med 128 GB fSSD kombineret med 1 eller 3 TB harddisk kører Mac OS X og grundlæggende programmer fra flashhukommelse, resten på harddisk og dynamisk vælger mellem de mest brugte programmer og flytter dem til flash fra harddisk for maks ydelse.

21,5” iMac er tilgængelig fra på fredag via www.apple.dk og diverse butikker, mens 27”-modellen er tilgængelig via www.apple.dk og kan leveres i december måned. 21,5 iMac med 2,7 GHz quad-core Intel Core i5 processor koster 10.599 kroner, mens 27” iMac med 2,9 GHz quad-core Intel Core i5 koster 14.599 kroner.

Les videre
Exit mobile version