Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Bliv opdagelsesrejsende for TomTom

Vær med til at kortlægge en tropisk ø og tjen 75.000 kroner på det. TomTom søger nemlig opdagelsesrejsende til at udforske og kortlægge fem paradisøer!

Skrevet af / 01/06/2012 - 12:29
Bliv opdagelsesrejsende for TomTom

I dag lancerer TomTom projektet ’Map Paradise’. Det drejer sig om en oplevelse for livet for fem familier eller grupper af venner, der skal tilbringe to uger på en tropisk ø og får 75.000 kroner for at kortlægge den. Projektet ’Map Paradise’ er med til at skabe fem nye navigatørbare kort for henholdsvis Fiji, St. Lucia, Mauritius, Cape Verde og Seychellerne. For at ansøge, skal man blot udfylde en formular på http://map-paradise.tomtom.com/

De heldige vindere får lov til at tage op til fire familiemedlemmer eller venner med, der skal hjælpe med at kortlægge øen. Alle udgifter bliver betalt af TomTom, og hver gruppe får oven i købet 75.000 kroner i præmie. TomTom leder efter personer, der holder af at udforske smukke steder, ikke har noget i mod det skønne vejr og som har en nogenlunde fornuftig retningssans.

De udvalgte til projektet ‘Map Paradise’ skal ganske enkelt køre rundt på øen i en specialudstyret kortlægningsbil. Dette er det allerførste skridt i TomToms kortlægningsproces. Selve kortlægningen kan tage alt fra en dag til to uger, afhængigt af, hvor meget tid man bruger på solbadning, svømmeture og udforskning af øen.

”Det allerførste skridt mod at lave et præcist kort er ordentligt feltarbejde, og det er her, projektet ’Map Paradise’ kommer ind i billedet,” udtaler Corinne Vigreux, managing director for TomTom. ”Dette projekt vil ikke alene skabe fem nye navigatørbare kort – det vil også give folk en unik indsigt i, hvordan vores kort bliver lavet. Og hvilket sted er bedre at begynde kortlægningen end en smuk paradisø.”

En kort film, der introducerer projektet ‘Map Paradise’, og som har yderligere information til ansøgere, kan du se nedenfor.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top