TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple flyver 600 ton iPhones fra Indien til USA for at undgå Trumps told

Med seks fuldt lastede fragtfly siden marts har Apple forsøgt at afbøde de værste konsekvenser af Trumps gigantiske toldmur omkring Kina.

Af / 11/04/2025 - 12:00
Apple flyver 600 ton iPhones fra Indien til USA for at undgå Trumps told

Den amerikanske tech-gigant Apple har i al hemmelighed chartret fragtfly for at transportere op mod 1,5 millioner iPhones fra Indien til USA. Formålet har været at undgå de høje toldsatser, som præsident Donald Trump har indført. Det afslører kilder tæt på processen over for Reuters.

Analytikere har advaret om, at prisen på iPhones i USA kan stige markant på grund af Apples afhængighed af import fra Kina, der nu er pålagt en toldsats på hele 145 procent. Import fra Indien belægges kun med 26 procent told, men denne er midlertidigt sat på pause efter Trumps nylige 90-dages moratorium, der dog ikke omfatter Kina.

Apple ville slå tolden,” udtaler en kilde med kendskab til planlægningen til nyhedsbureauet.

Siden marts er cirka seks fragtfly med en kapacitet på hver 100 ton lettet fra Indien, det seneste fløj afsted i denne uge, lige da de nye toldsatser trådte i kraft. En iPhone med opladerkabel vejer omkring 350 gram, hvilket betyder, at de 600 ton fragt svarer til cirka 1,5 millioner enheder.

Læs også Nyhed: Trumps told gør reparationsvenlige laptops for dyre for amerikanske forbrugere De høje amerikanske toldsatser gør allerede ondt på producenter, der får deres varer produceret i Asien. Forudbestillinger af Nintendo Switch 2 udskudt på ubestemt tid.

Apple sælger over 220 millioner iPhones årligt på verdensplan. Ifølge analysevirksomheden Counterpoint Research kommer nu omkring en femtedel af iPhones importeret til USA fra Indien, mens resten kommer fra Kina.

Annonce

For at håndtere den øgede produktion i Indien har Apple fået reduceret toldklareringen i Chennai lufthavn fra 30 til 6 timer og midlertidigt udvidet driften i Foxconns indiske fabrikker til også at omfatte søndage.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Kæmpe læk afslører de sidste detaljer

Universal Airtag til halv pris

Tid til at udskifte din Galaxy S21?

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

OnePlus på vej mod lukning?