TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Apple dropper YouTube

Apple skrotter Googles populære videotjeneste. Konkurrencen på mobil- og tablet-markedet intensiveres.

Af / 07/08/2012 - 13:38
Apple dropper YouTube

Når teknologigiganten Apple præsenterer selskabets nyeste software til iPhone og iPad i løbet af efteråret, bliver det uden en YouTube-app som fast inventar.

Den populære webportal, hvor alle frit kan dele videoklip, er en af de mest besøgte hjemmesider med over 800 millioner unikke brugere hver måned, som streamer fire milliarder videoer hver eneste dag.

Google ejer YouTube, og udmeldingen fra Apple ses som et udtryk for den stigende rivalisering mellem de store teknologivirksomheder, som alle kæmper om at dominere mobil- og tablet-markedet.

Tidligere på året annoncerede Apple, at selskabet også dropper korttjenesten Google Maps.

– Apple og Google er fremtidens styresystemer, og det er her, at slaget skal slås, siger analytiker Kerry Rice fra Needham & Co.

Annonce

– Hvis det bliver en kamp mellem de to, vil du naturligvis ikke give føringen til din konkurrent, tilføjer han.

Google er verdens største søgemaskine på internettet, men står samtidig også bag det populære styresystem Android til smartphones.

I maj opkøbte selskabet Motorola Mobility for 12,5 milliarder dollar, hvilket var endnu et tegn på den skærpede konkurrence mellem Google og Apple.

YouTube har ellers været en fast del af skærmbilledet i Apples produkter, siden selskabet introducerede sin første iPhone i 2007.

Selvom Apple dropper YouTube-app’en i den nye software iOS 6, kan brugerne stadig benytte videotjenesten via Apples internetbrowser, Safari. Desuden arbejder Google på en YouTube-app, som kan købes på Apples telefoner.

/ritzau/Reuters

Denne nyhed bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung-app bruger lyd til at bekæmpe køresyge

Samsung dropper sin besked-app - skift nu!

Foldbar iPhone ramt af tekniske problemer

Gratis AI-diktering fra Google

Oversæt med hvilke som helst hovedtelefoner

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter