Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Android med to displays

YotaPhone er en Android-baseret smartphone, der integrerer en fuldfarvet LCD-skærm på den ene side og et elektronisk paper display på den anden.

Skrevet af / 13/12/2012 - 15:03
Android med to displays

EPD-skærmen er brugerens personlige rum, hvor der modtages notifikationer, opdateringer fra sociale medier, nyheder og billeder. Både LCD- og EPD-skærmen er på 4,3 tommer.

Bag YotaPhone står den Moskva-baserede virksomhed Yota Devices. Manden bag virksomheden er Vlad Martynov, tidligere CEO for danske Columbus IT samt den danske iværksætter Lau Geckler, som har arbejdet med Martynov i en række IT-virksomheder over de sidste ti år i Rusland.

Telefonens to displays har forskellige funktioner og forskellige formål. YotaPhone lader brugere se videoer, spille spil og udføre andre funktioner, der er bedst udført på LCD-skærmen, men den er samtidig udstyret med electronic paper-displayet til indhold, der kræver længere læsetid, som når man skal læse en bog eller et magasin. Telefonen sørger også for at holde vigtigt indhold synligt uden at dræne batteriet. Boarding tickets, kort, billetter og anden vigtig information bliver vist, selv hvis batteriet er fladt.Yota Devices har arbejdet på YotaPhone i mere end to år. Den første model blev fremvist for den tidligere russiske præsident Dmitry Medvedev i september 2010 ved et møde om landets moderniseringsprogram. Yota Devices har indgivet en række patenter, ophavsretsaftaler og designrettigheder i forbindelse med YotaPhone.

YotaPhone bruger Qualcomm Snapdragon MSM 8960-platformen samt den seneste udgave af Googles Android-styresystem. Yota Devices har desuden skabt en række applikationer til YotaPhone, der giver brugere lov til at udnytte EPD-skærmen fuldt ud.

YotaPhone vil være tilgængelig over hele verden i løbet af andet halvår af 2013. Telefonen er en multi-band LTE-smartphone, der er funktionel over hele kloden. Ved årets Mobile World Conference i Barcelona fra den 25. til den 28. februar 2013 vil nye detaljer om YotaPhone blive afsløret. Telefonen vil være tilgængelig i Danmark i løbet af fjerde kvartal af 2013.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu er Gemini Nano til Pixel 8 klar

Var dét det hele, Apple?

Nu skal budgetmobiler være lækre

Apples årlige software-opdatering

Skærmlys er ikke så skadeligt for din søvn

Gemini-app'en på dansk

Samsungs smart-ure får kunstig intelligens

57 procent af Googles mobilkunder vil skifte

Rygte: iOS 18 får AI-genererede Emojis og ChatGPT-partnerskab

Med M4-chippen begynder Apples slutspurt i AI-kapløbet

Apple i shitstorm: Undskylder nu for brutal reklame

Nokia 3210 er tilbage!

Scroll to Top