I weekendens åbningstale på CeBIT-messen i Hannover talte den britiske premierminister David Cameron om fremtiden på det teknologiske område. Han kunne blandt andet berette om, at Tyskland og Storbritannien vil samarbejde om at udvikle fremtidens mobilnet. Det såkaldte 5G-net skal kunne håndtere mængder af opkoblede enheder, være energivenligt og effektivisere anvendelsen af båndbredden. Det mest spektakulære var dog, at det skal være så hurtigt, at man vil kunne downloade en DVD-film på ét sekund.
Rent praktisk kommer udvikligen til at ske i et samarbejde mellem Technische Universität Dresden, King’s College i London og University of Surrey. De første test skal finde sted i 2017, og 5G-nettet skal være en kommerciel realitet i 2020.
Spørgsmålet er bare, hvad vi skal med gigabit-hastighed i mobiltelefonen? Problemet i dag er ikke, at 4G er for langsomt, men at dækningen er for dårlig! Det spiller ingen rolle, at der er en teoretisk tophastighed på 100 megabit, når der så ofte står 3G i statusfeltet og man bare opnår få procent af hastigheden. Det svarer til at love at levere en bil, der kan køre 10.000 kilometer i timen, når vejnettet kun består af hullede grusveje. Havde Cameron i stedet lovet os et fuldt udbygget 4G-net i Europa, havde det været langt mere interessant.
Man kan også undre, hvad al denne datakapacitet skal gavne i mobilen. Det er jo vildt interessant at kunne hente 700 megabyte på et sekund, når mobiludbyderne kun tilbyder abonnementer, som tillader 1 gigabyte per måned, som bruges op på halvandet sekund. Og hvor skal man lægge alle disse data, når mobilen er udstyret med 16 GB hukommelse? Den er fyldt op på 23 sekunder.
Vi er ikke uinteresserede i tekniske fremskridt. Så langt fra. Men vi kan bedst lide, når de kan omsættes til forbedringer i det virkelige liv.
