TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

3 og Deezer

3 indgår samarbejde med den store musiktjeneste Deezer.

Af / 05/11/2013 - 12:22
3 og Deezer

Konkurrencen på markedet for musiktjenester tager til. Fra den 5. november tilbyder 3 og den internationale musikstreaming-tjeneste Deezer et samarbejde, hvor også dem der ikke er kunder hos 3 kan købe et abonnement. For kunder hos 3 koster et fuldt abonnement på Deezer 59 kr. pr. måned de første seks måneder.

Hos 3 er man glade for det nye partnerskab. Direktør for privatmarkedet hos 3, David Elsass, siger:  ”Vi glæder os meget over at kunne præsentere den absolut bedste musiktjeneste på det danske marked. Deezer er en gennemført og intuitiv musiktjeneste, der passer perfekt til 3’s kunder. Vi ved, at kunderne hos 3 bruger deres smartphones og iPads aktivt. Særligt hvad angår musik, kan vi se, at over 50 procent af kundernes dataforbrug allerede nu går til netop streaming af musik. Derfor giver det mening at tilbyde vores kunder, at de lige så godt kan købe deres musiktjeneste direkte hos os”.

”Vi har valgt at markedsføre Deezer med en enkel og fair model. Modsat resten af branchen, mener vi ikke, at kunderne skal spekulere i, hvilket mobilabonnement de har hos os, når de skal købe Deezer. Derfor kan alle 3-kunder få Deezer til den samme skarpe pris uanset abonnement. Og dem, der ikke ønsker Deezer, skal naturligvis hverken direkte eller indirekte betale for det. Det kunne ikke være mere gennemsigtigt og enkelt”, siger David Elsass.

Deezer har et stort musikkatalog og har aftaler med omkring 2.000 store og uafhængige labels verden over. Lige nu har man 35 millioner brugere og man har også et meget stort udvalg af klassisk musik i form af over 2 millioner numre. Og danskere behøver ikke frygte, at netop deres yndlingsmusik ikke vil være at finde blandt alle sange. Deezer har nemlig blandt sine 50 musikredaktører også en dansk musikredaktør, Martin Møller, som glæder sig til samarbejdet med 3.

”3 er en innovativ virksomhed og ikke bange for at larme lidt i klassen lige som os. Derfor er vi en ideel partner for de musikglade kunder hos 3, som vi nu kan tilbyde 25 mio. sange til markedets stærkeste pris”, siger Martin Møller.

Annonce

Med Deezer kan du tage din musik offline og stadig lytte til den på din smartphone, tablet (op til 3 mobile enheder) PC eller Mac. Desuden spiller Deezer  sammen med alle Sonos-lydsystemer.

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Europæisk smartphone udfordrer Apple og Google: Jolla Phone udsolgt på 48 timer

Billigere mobillagring på vej tilbage?

Du kan ikke længere tage portrætfotos i mørke med iPhone 17 Pro

Sådan bliver din iphone bedre med ny software

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul