TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

IFA 2020 deles op i fire dele

Coronavirus tvinger arrangørerne til at tænke nyt.

Af / 19/05/2020 - 18:12
IFA 2020 deles op i fire dele

IFA 2020 vil blive afholdt til september, men messen bliver ikke, som IFA-messer plejer at være.

Tidligere har IFA-messen haft over 230.000 besøgende, og mere end 5.000 journalister har rapporteret fra Berlin. Messen har været central for elektronikbranchen siden 1930’erne og er en af de største af sin slags.

Men den globale Covid-19-pandemi har gjort, at arrangørerne må tænke anderledes. Begrænsninger på antallet af mennesker, der kan samles, afstande, der skal overholdes, og det ansvar, alle har for at forhindre smittespredning, har tvunget Messe Berlin og IFA til at tænke nyt.

i2
(Foto: IFA)

 

IFA’s direktør, Jens Heithecker, siger til pressen, at sundheden kommer først, og at de vil arrangere IFA 2020 på en anden måde, så alle sikkerhedskrav bliver overholdt.

Annonce

I år bliver messen derfor markant nedskaleret i forhold til tidligere. Den vil ikke være åben for publikum, men udstillere, medier og branchefolk kan samles, så længe antallet ikke overstiger 1.000 personer pr. dag i messeområdet. Området vil kun være tilgængeligt for branche- og mediefolk, der er inviteret af IFA.

Årets messe vil blive delt op i fire dele – IFA Global Press Conference med præsentationer for pressen, IFA Global Markets, IFA Next/Shift Mobility samt IFA Business – og der vil være afsat områder, hvor branchefolk kan mødes.

Der vil blive afholdt pressekonferencer. Denne gang bliver der endda flere af dem, og de vil blive streamet live på nettet. Workshops vil også blive streamet online for dem, der ikke kan eller vil rejse til Berlin til september.

IFA 2020 afholdes den 3.-5. september.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?

Problemer med dit ny GeForce-kort? Her er måske løsningen