TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

IFA 2019: Jabra Elite 75t forbedrer batteritiden og skrumper formfaktoren

Jabra formindsker en af vores favoritter blandt de helt trådløse hørepropper, men giver dem også endnu bedre batterilevetid.

Skrevet af / 06/09/2019 - 10:24
IFA 2019: Jabra Elite 75t forbedrer batteritiden og skrumper formfaktoren

Vi var ude af os selv af begejstring, da Jabra sidste år fejede Apples AirPods af banen med deres overkommelige Elite 65t. Ud over god lydkvalitet scorede Jabra højt på batteri og pasform. Derfor er vi meget spændt på, hvad efterfølgeren Elite 75t har at byde på, da det netop er batteriet og pasformen, der er yderligere forbedret denne gang.

Jabra lover, at lyden er identisk med Elite 65t. Og det er helt fint, for lydkvaliteten havde vi ikke meget at udsætte på. Den var måske lidt mellemtonefokuseret, men det kunne ændres i den retning, man ønskede, f.eks. med mere diskant og bas, i app’ens EQ.

Bluetooth 5.0 er nyt og betyder, at vi forventer endnu mere stabil forbindelse, og at man kan være sluttet til to kilder samtidig, f.eks. smartphone og PC.

(Foto: Jabra)

Batteri

Fem timers batterilevetid, før man må lade op igen, er i forvejen rigtig godt for helt trådløse hørepropper. Nu har Jabra taget den et skridt videre og øget den til syv en halv time.

Det burde betyde, at hørepropperne kan holde hele den lange flytur, du har sparet sammen til i flere år. For selv om en flyrejse skulle vare over ti timer, vil du næppe tilbringe alle disse timer med musik i ørerne. Og når du ikke bruger dem, placerer du dem i etuiet, hvor de lades op igen. I alt får du 28 timers spilletid med lade-etuiet. Som i øvrigt lades hurtigt op med USB-C.

Annonce
(Foto: Jabra)

Skrumpet formfaktor

Vi havde ikke meget negativt at sige om pasformen på Elite 65t, bortset fra at touch-fladen til betjening var lidt stiv og hård. Hvorvidt netop det er forbedret på Elite 75t, ved vi ikke, men af størrelse er de blevet ca. 20 procent mindre. Det betyder i hvert fald, at de ikke rager ud af ørerne. Jabra har også gennemgået tusindvis af ørescanninger for at finde det optimale kompromis, hvad angår pasformen.

Desuden har Elite 75t fire mikrofoner, der arbejder sammen for at give den reneste og bedste samtalelyd, selv i støjende omgivelser. Du kan også diktere mobilens Google Assistant eller Apple Siri direkte via hørepropperne for at få tjek på aftaler, få beskeder læst op eller finde områder af interesse (POI’er) i nærheden.

(Foto: Jabra)

Tilgængelighed og pris

Elite 75t bliver tilgængelige i farverne titanium/sort, guld/beige og kobber/sort i henholdsvis fjerde kvartal 2019, første kvartal 2020 og første kvartal 2020. Den vejledende udsalgspris bliver 199 euro, altså omkring 1.500 kroner.

jabra.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sony udvider LinkBuds-serien: Hørepropper til en travel hverdag

Denne leverer bedre Bluetooth-lyd fra din iPhone

Her er Marshalls nye flagskib inden for hovedtelefoner

Retro - men topmoderne DAC fra FiiO

Her kan du hænge dine hovedtelefoner

Her er Genelecs første hovedtelefoner

Billige trådløse hovedtelefoner til børn

Professionelle hovedtelefoner til en rar pris

AirPods får ANC - og AirPods Pro bliver høreapparat

Beyerdynamic udfordrer Sony og Bose

Lover episk højopløst lyd

Disse hovedtelefoner er ikke som nogen andre

Scroll to Top