Der er krig om dine ører

Her er de mest interessante hovedtelefoner, som vi har set og hørt på årets IFA-messe.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & BIllede.

Bølgen af hovedtelefoner har på ingen måde mistet kraften. På dette års IFA-messe, så vi masser af små producenter, farverige hovedtelefoner, sportshovedtelefoner og hi-fi-hovedtelefoner, møntet på at at appellere til forskellige typer af forbrugere. Her er nogle af dem, der fik os til at standse op.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

En god nyhed er, at Panasonic fortsætter sidste års genoplivning af Technics-mærket. Her så vi high-end-forstærkere, -højttalere og -netværksafspillere. Nu supplerer man også med et par hovedtelefoner i samme klasse, noget overraskende med lukkede ørekopper.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

De indeholder både et 50 mm-element og en diskant, hvilket giver et imponerende frekvensområde på 3 Hz til 100 kHz. Vi lyttede kort på dem, og de lød ikke indelukkede, som man måske skulle tro. De ​​havde en fremragende detaljegengivelse. De forventes at blive frigivet næste år for omkring €1.200.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

Sennheiser demonstrerede sine lidt usædvanlige HD 630VB, som kom ud i sommer. Ikke blot er de lukkede, de har justerbar bas. Ved at dreje på ringen på den ene ørekop kan man vælge hvor meget bas, man skal have. Det kan lyde som en gimmick, og er måske ikke for alle, men vi syntes dog, at det fungerede bedre end forventet. Prisen kommer op på 5.000 kroner.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

Hos Beyerdynamic fandt vi reference-studiohovedtelefonerne DT 1770 PRO, som ikke er en afløser for, men et supplement til den tidligere DT 770 PRO. De kommer ud i september til €600.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

Mere interessant for hjemmebrugere er den opdaterede referencemodel T1. I sin anden generation, har den fået en endnu renere lyd med en lidt mere udtalt bas. De kommer ud nu til en pris på omkring €1.000.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

Inde i et privat værelse på Sonys stand kunne man lytte til MDR-Z7. De blev ganske vist lanceret allerede i fjor, men her kunne man lytte til dem sammen med musikafspilleren NW-ZX2 og hovedtelefonforstærkeren PHA 3AC. Vi har testet dem alle hver for sig, men sammen gav de virkelig et dejligt resultat, og det var en god demonstration af Hi-Res Audio, som Sony virkelig satser på nu.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

Philips viste ikke mange nye modeller, men de fortalte, at deres Fidelio-modeller er nu certificeret til Hi-Res Audio. Da hovedtelefonerne nu tilhører Gibson Brands, som også markedsfører Onkyo-hovedtelefoner, fik vi også et stort udvalg af deres Hi-Res Audio-hovedtelefoner at se.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede.

Det, der fik os til at stoppe op, var dog de små W800BT, et par in-ear hovedtelefoner, der for alvor var trådløse. Der er nemlig ingen ledning mellem dem, og de kommunikerer indbyrdes via Bluetooth. De kan nemt genoplades i en lille ladestation.

Les videre
Exit mobile version